Pædofile har frit spil i den katolske kirke

De er blevet anklaget for krænkelser, overgreb eller idømt bøder for seksualforbrydelser i Danmark. Alligevel har fem katolske præster i årevis kunnet fortsætte deres virke i kirken, skriver Berlingske.

”I årtier har den katolske kirke globalt været martret af sager om seksuelle overgreb mod børn. Herhjemme kom kirken i 2010 i strid modvind, da flere ofre stod frem og fortalte om krænkende adfærd og overgreb begået af katolske præster.

Som konsekvens vedtog den danske katolske kirke i 2011 en beredskabsplan, der blandt andet fastslår, at det er afgørende at finde de potentielle krænkere tidligt og at udelukke dem fra en præstetjeneste i kirken.

Trods domme for sædelighedsforbrydelser eller anklager om krænkende adfærd over for børn og unge voksne har flere præster i den danske katolske kirke kunnet fortsætte deres præstegerning i Danmark eller i udlandet, hvor de jævnligt har været i kontakt med børn i de lokale menigheder”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)