Palæstinas Plads – nu i Aarhus

Aarhus Byråd skal inden længe tage stilling til, om en central plads i Aarhus skal navngives Palæstinas Plads, efter Radikale Venstre har fremsat det som et forslag, skriver Jyllands-Posten.

”På Nørrebro i København er der en ’Palæstinas Plads’, og står det til Radikale Venstre i Aarhus Byråd, skal Aarhus også i nær fremtid have en central plads opkaldt efter Palæstina. Partiets byrådsgruppe har således fremsat et forslag om det, oplyser den i en pressemeddelelse. ’Vi finder, at SVM-regeringen totalt har svigtet palæstinenserne i deres kamp for rettigheder, værdighed og fred ved fortsat at undlade en officiel anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat – noget et flertal af verdens lande allerede har gjort’, lyder det fra Metin Lindved Aydin, politisk leder for Radikale Venstre i Aarhus, i pressemeddelelsen.

Partiet har også allerede flere forslag til, hvor Palæstinas Plads kan ligge, hvis altså der er opbakning i Aarhus Byråd til navngivningen. I pressemeddelelsen nævnes ved Den Gamle By, hvor Viborgvej møder Silkeborgvej, i et hjørne af Musikhusparken eller i byudviklingsområdet på Pier 3 på Aarhus Ø, hvor der skal etableres nye grønne byrum. Hvorvidt Aarhus skal have en Palæstinas Plads, skal nu behandles i Aarhus Byråd”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)