(OBS: Siden artiklen er forfattet er Erekat død af Corona)
Ledende palæstinensiske embedsmand Saeb Erekat har brugt de seneste to årtier på at opfordre til boykot og isolering af Israel. Inden for de seneste par måneder har Erekat, PLO-leder som tidligere stod i spidsen for det palæstinensiske forhandlingsteam med Israel, udtrykt sig imod aftalerne om at normalisere forholdet mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Bahrain.
Han og andre palæstinensiske ledere, herunder Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, har beskyldt UAE og Bahrain for at forråde palæstinenserne og stikke en kniv i ryggen på dem ved at slutte fred med Israel.
Den 8. oktober bekendtgjorde Erekat, at han var blevet smittet med COVID-19. Få dage senere, da hans tilstand så ud til at forværres, blev Erekat hurtigt kørt fra sit hjem i Jeriko på Vestbredden til et israelsk hospital i Jerusalem: Hadassah Ein Kerem. En israelsk ambulance, bevogtet af israelske soldater, overførte Erekat til det israelske hospital på hans families og den palæstinensiske selvstyreledelses begæring.
Manden, som arbejdede utrætteligt for at skade og tilsværte Israel, og som fordømte arabere for at oprette relationer til Israel, valgte i sidste ende at søge medicinsk behandling på et hospital, som tilhører den selvsamme stat, som han har brugt det meste af sit liv på at dæmonisere.
Da Erekat fortalte, at han var blevet smittet med COVID-19, fik han et tilbud fra Jordans kong Abdullah om at modtage medicinsk behandling i kongedømmet. Erekat udtrykte taknemlighed over for den jordanske monark, men tog ham ikke på ordet.
I stedet søgte Erekat, sammen med sin familie og selvstyreledelsen, hjælp hos Israel, da hans tilstand forværredes. Israel reagerede ved omgående at sende et israelsk lægehold og soldater til Jeriko for at evakuere Erekat til Hadassah Hospital, hvor israelske læger arbejdede på at redde hans liv.
Ironien i Erekats beslutning er næppe forbigået mange arabiske kommentatorer.
Det viser sig nemlig, at en del arabere ikke er helt uvidende om det uhyrlige hykleri hos den palæstinensiske ledelse. Disse arabere betragter Erekats indlæggelse på et israelsk hospital som endnu et tegn på tvetunget tale og løgne fra de palæstinensiske ledere, som dag ud og dag ind ophidser deres befolkning imod Israel – men søger tilflugt hos Israel, så snart de selv har behov for det.
Særligt oprørende er det faktum, at Erekat fik lov til at komme på et israelsk hospital for at få den bedste medicinske behandling på et tidspunkt, hvor den palæstinensiske regering nægter almindelige palæstinensere adgang til israelske hospitaler.
I juni berettede den israelske NGO Physicians for Human Rights (Læger for menneskerettigheder), at de palæstinensiske kontorer, som varetager kontakten med de israelske myndigheder, var ophørt med at udstede udrejsetilladelser, som var ansøgt af medicinske årsager. Gruppen citerede palæstinensiske patienter for at sige, at det palæstinensiske sundhedsministerium havde nægtet at overføre dem til israelske hospitaler eller dække omkostningerne ved behandling i Israel.
Hvorfor berøver den palæstinensiske ledelse sin befolkning avanceret medicinsk behandling og sundhedspleje i Israel? Fordi denne ledelse for få måneder siden besluttede at suspendere alle bånd til Israel for at protestere imod den, senere henlagte, israelske plan om at erklære suverænitet over dele af Vestbredden. Når planen aldrig blev implementeret, hvorfor fortsætter Mahmoud Abbas og hans embedsmænd i Ramallah så med at boykotte Israel?
Denne boykot gælder tydeligvis ikke, når det gælder livet for en ledende embedsmand som Erekat, som er generalsekretær i PLO. Erekat ønskede ikke at komme til Jordan. Han bad ikke Egypten eller noget andet arabisk land om hjælp. Hans ansøgning gik direkte til hans israelske naboer – som uden at tøve et sekund reddede hans liv. Dette er sandsynligvis den eneste kloge beslutning, Erekat nogensinde har truffet.
Den libanesiske journalist og klummeskribent Nadim Koteich kommenterede Erekats hospitalsindlæggelse og påpegede den “symbolske intensitet og overtonerne” i, at en ledende palæstinensisk embedsmand “i sin komplicerede sygdomsprøvelse kun kan finde frem til et israelsk hospitalscenter og et israelsk lægehold i forsøget på at redde sit liv.”
Efter en bemærkning om, hvordan Erekat havde afvist normaliseringsaftalerne mellem Israel og de to Golfstater, skriver Koteich, at den palæstinensiske embedsmands behandling på et israelsk hospital viser, at palæstinenserne selv “reelt befinder sig i fuld normalisering med Israel.”
Koteich undrer sig over, hvorfor palæstinenserne stadig ikke har et moderne lægecenter her mere end 25 år efter dannelsen af Det Palæstinensiske Selvstyre. “Hvordan kan det være, at palæstinenserne ikke har et hospital, som er egnet til at behandle palæstinensere?” spørger han.
“Er det til at begribe, at palæstinenserne, her et kvart århundrede efter dannelsen af Det Palæstinensiske Selvstyre, stadig ikke har et lægecenter, som er passende for alle de palæstinensiske specialister, som arbejder på alverdens hospitaler? Palæstinenserne overtog hele Gazastriben (efter den israelske tilbagetrækning i 2005), og i stedet for at forvandle den til en økonomisk/industriel zone blev den til at elendig lejr for politisk islam og en arena for den palæstinensiske borgerkrig (mellem Abbas’ Fatah-fraktion og Hamas).”
Den London-baserede avis Al-Arab skrev, med en henvisning til den lægebehandling som den palæstinensiske embedsmand modtog i Israel, at det faktum, at Erekat valgte at komme på et israelsk og ikke et jordansk hospital, viser, at han “har fuld tillid til israelerne trods sine offentlige udtalelser imod dem.”
Den fremtrædende egyptiske medieperson Ahmed Moussa gav også sit bud på kontroversen omkring Erekats lægebehandling i Israel. Moussa sagde, at der følger “mange spørgsmål” med Erekats hospitalsindlæggelse i Israel, især i kølvandet på hans angreb på arabere, som normaliserer deres bånd til Israel. “Der findes palæstinensiske hospitaler, der findes hospitaler i Jordan, Egypten og mange arabiske lande,” bemærkede han.
“Mange mennesker spørger nu, hvorfor Erekat blev overført til et israelsk hospital? For blot få dage siden angreb Erekat arabere for at skabe relationer til Israel. Men nu valgte han at blive behandlet på et israelsk hospital. Egypten og Jordan har de bedste hospitaler. Er det ikke mærkeligt, at Erekat valgte et israelsk og ikke et arabisk hospital? Palæstinenserne må forklare offentligheden, hvorfor han foretrak at komme på et israelsk hospital. Jeg er ikke den eneste, der stiller dette spørgsmål. De må give os et svar. De må forklare os, hvorfor de fik Erekat kørt til et israelsk hospital.”
Moussas spørgsmål er næppe retorisk. Det blev stillet for at belyse de palæstinensiske lederes hykleri.
Palæstinensiske ledere som Erekat har råd til den bedste VIP-lægebehandling til sig selv og deres familier, samtidig med at de forhindrer deres befolkninger på Vestbredden og i Gaza i at komme på israelske hospitaler. Problemet med Erekat tjener som yderligere bevis på, at den nuværende palæstinensiske ledelse ikke bekymrer sig om sin befolknings interesser eller helbred, men kun om dem, der er tæt på Mahmoud Abbas.
Hvis og når Erekat kommer over sin aktuelle sygdom og vender tilbage til sin familie, kan han passende give UAE og Bahrain en undskyldning for sin fordømmelse af deres normaliseringsaftaler med Israel. Derefter kunne han måske undskylde over for den palæstinensiske befolkning for at berøve dem den fremragende lægebehandling, som han selv modtog på Hadassah Hospital.
Måske kunne Erekat også overveje at takke de israelske læger, som arbejdede døgnet rundt for at holde ham i live. Desuden kan han takke det israelske lægeteam og soldaterne, som eskorterede ham fra hans hjem i Jeriko til Jerusalem. Endelig kunne Erekat fortælle verden, at han fortryder, at han har opfordret til boykot af Israel – det land, som han vidste, at han kunne henvende sig til for at redde livet, uanset den skade han har forvoldt dette land.
Bassam Tawil er en muslimsk araber med base i Mellemøsten.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)