Af Bassam Tawil – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.
Palæstinensere er endnu engang blevet taget i at lyve for alverden ved at påstå, at jøder “vanhelliger” de islamiske helligsteder, især Al-Aqsa Moskeen i Jerusalem.
Hvis nogen vanhelliger moskeen og andre helligsteder, så er det palæstinenserne selv.
I år 2002 stormede palæstinensiske terrorister ind i Fødselskirken i Betlehem, men den globale kristne reaktion forblev tavs. Terroristerne opholdt sig inde i kirken i 39 dage og efterlod sig møgbeskidte tæpper og madrasser, lightere og cigaretskod og “stanken af afføring.” En præst klagede over, at terroristerne også havde vanhelliget kirken ved at ryge og drikke alkohol derinde.
Fredag morgen d. 15. april barrikaderede i hundredvis af palæstinensiske “bedende” sig inde i Aqsa Moskeen og kom i sammenstød med israelske politibetjente.
Oprørerne, som var bevæbnede med sten, jernstænger og fyrværkeri, ankom til moskeen tidligt om morgenen og blev set bære store sten ind i moskeen og blokere dens hovedindgang med træ- og metalspærringer.
De “bedende” ankom til moskeen, fordi deres ledere havde løjet for dem og fortalt dem – hvad der var usandt – at jøderne havde planer om at “bestorme” moskeen og “skænde” dens gårdspladser.
Så snart oprørerne nåede ind på moskeområdet på Tempelbjerget, og før de endte i sammenstød med politiet, hejste de flag og bannere for Hamas, en palæstinensisk gruppe, der er blevet karakteriseret som en terrorbevægelse af USA, EU, Canada, Australien, Japan og flere andre lande.
Palæstinenserne anser tilsyneladende ikke dette at bringe sten, jernstænger og andre lette våben ind i en moske for at være en vanhelligelse.
Palæstinenserne anser tilsyneladende ikke dette at hejse flag og bannere for en terrorbevægelse på et helligsted for at være en vanhelligelse.
Palæstinenserne anser tilsyneladende ikke dette at kaste sten og glasflasker ned på mennesker ved den nærliggende Vestmur (også kaldet Grædemuren), det helligste sted i verden brugt af det jødiske folk til bøn, for at være en vanhelligelse.
Palæstinenserne anser tilsyneladende ikke dette at kaste med sten og afskyde fyrværkeri mod politibetjente på moskeens område for at være vanhelligelse.
Det oprør, der blev iværksat af palæstinenserne på Tempelbjerget den 15. april, var fuldkommen uprovokeret. Volden brød ud, efter at palæstinensiske ledere og grupper fuldkommen usandt havde påstået, at “jødiske ekstremister” havde planer om at foretage en rituel dyreofring på stedet for at fejre Pesach (den jødiske påskehøjtid).
Israel benægtede påstandene og sendte meddelelser til palæstinenserne, som forsikrede dem om, at jøder ikke ville få tilladelse til at udføre nogen form for “provokationer” på Tempelbjerget.
Selv den ledende Hamas-mand Saleh al-Arouri indrømmede, timer før volden brød ud, at hans gruppe faktisk havde modtaget sådanne forsikringer. Ifølge al-Arouri blev den israelske meddelelse tilsendt Hamas via unavngivne “mellemled.”
Men Israels mange forsøg på at gendrive palæstinensernes falske påstande hjalp ikke.
Den palæstinensiske blodbagvaskelse vedrørende jøders påståede vanhelligelse af islamiske helligsteder opstod for flere år siden med selveste Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas. I 2015 sagde Abbas:
“Al-Aqsa Moskeen og Gravkirken er vores. De er helt og holdent vores, og de [jøderne] har ingen ret til at besudle dem med deres beskidte fødder. Vi hylder hver eneste bloddråbe, der udgydes for Jerusalem. Dette blod er rent, uskyldigt blod, udgydt for Allah. Hver eneste martyr vil have en plads i Paradis, og alle sårede vil blive belønnet af Allah.”
Kort efter Abbas’ tale, indledte palæstinenserne en bølge af terrorangreb, som inkluderede knivstikkerier, nedskydninger og bilpåkørsler.
De palæstinensere, som drog ud for at myrde jøder, troede, at de fulgte deres præsidents opfordring til at forsvare deres moske mod jødernes “beskidte fødder”. Ved at myrde snesevise af jøder for moskeens skyld vanhelligede terroristerne i virkeligheden selv den hellige Aqsa Moske. Hvordan? De påkaldte moskeens navn til retfærdiggørelse af deres morderiske sold mod uskyldige jøder.
Det lille antal jøder, som gennem de seneste år fredeligt har besøgt det ydre område på Tempelbjerget, har aldrig så meget som sat en fod inde i Aqsa Moskeen eller den nærliggende Klippekuppel (også kaldet Klippemoske). Jødiske besøgende kommer ikke for at overfalde eller ydmyge muslimer. De kommer som del af arrangerede ture, der er koordinerede med de israelske myndigheder.
Hvis nogen bliver overfaldet, chikaneret og nedværdiget, så er det de jødiske besøgende. Videoer af palæstinensere, som forbander og råber ad de jødiske besøgende, har cirkuleret i årevis på de sociale medieplatforme. Desuden har palæstinensere forsøgt at angribe de jødiske besøgende fysisk.
Det er værd at bemærke, at de fornyede påstande om, at jøder vanhelliger de islamiske helligsteder, ligefrem dukkede op samtidig med, at palæstinensere øvede hærværk mod Josefs Grav i den palæstinensiske by Nablus.
Dette sted, hvor den bibelske figur Josef ifølge jødisk tradition menes at være blevet begravet, blev angrebet og vandaliseret af palæstinensiske oprørere to gange i den forgangne uge.
Det var ikke første gang, at palæstinensere angreb og beskadigede Josefs Grav. Selvom nogle rapporter hævdede, at Det Palæstinensiske Selvstyre lovede at hjælpe med at istandsætte stedet, var det i sidste ende den israelske hær, der måtte sende store styrker ud for at reparere skaderne.
Josefs Grav var et mål for palæstinenserne af én eneste grund: for at forhindre jøder i at komme der og bede. To religiøse jødiske mænd, som forsøgte at komme frem til stedet, efter at de havde hørt om hærværket, blev beskudt og såret af palæstinensere.
Hærværket og forsøget på at nægte jøder adgang til Josefs grav er en faktisk vanhelligelse af et helligsted, i modsætning til jøders fredelige besøg på Tempelbjerget og muslimernes frie adgang til alle deres moskeer i Jerusalem.
Imens fortsætter det internationale samfund med at ignorere de palæstinensiske vanhelligelser af helligsteder. Journalister fortæller, hvordan israelske politifolk “bestormede” Aqsa Moskeens område hin fredag morgen, uden at påpege, at de palæstinensiske oprørere havde fyldt moskeen med sten og jernstænger flere timer før politiet ankom.
De palæstinensiske påstande om, at jøder besudler helligstederne, har ikke alene som mål at ophidse palæstinensere til at udføre terrorangreb, men også at samle alle muslimer imod Israel. De falske beskyldninger fremmer antisemitismen og optænder Israel-hadere over hele verden, især, desværre, på de amerikanske universiteter.
Alt dette foregår, mens Biden-regeringen let og elegant ignorerer endeløse palæstinensiske blodbagvaskelser og ondskabsfuld opildnen både imod Israel og imod jøderne. Under sit nylige besøg i Ramallah, palæstinensernes de facto hovedstad, sagde den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken:
“Vi vil arbejde for at forhindre handlinger hos begge parter, som kan skabe spændinger. Det inkluderer udvidelsen af bosættelser, bosættervold, nedrivninger af hjem, boligfordrivelser, betalinger til folk der er dømt for terrorisme, opildnen til vold.”
Blinkens bemærkninger viser, at han anser opførelsen af nye hjem til jøder for at være mere farlige end mordene på israelere på gaderne i israelske byer.
Iøjnefaldende er det, at Blinken ikke truede med at afbryde USA’s økonomiske støtte til palæstinenserne på grund af betalinger til familierne til de terrorister, som har myrdet jøder, eller den fortsatte opildnen til at angribe israelere.
Bemærk dette: så længe Blinken anser opførelsen af lejligheder til jøder for en større trussel end at nedskyde og knivstikke israelske mænd og kvinder i butikscentre og på barer, vil palæstinenserne ikke ophøre med deres blodlønninger og morderiske opflammen.
Hvis ikke den amerikanske administration gør det umisforståeligt klart, at palæstinenserne vil komme til at betale dyrt, hvis de fortsætter med at belønne terroristerne og deres familier, så vil palæstinenserne end ikke sænke tempoet i deres vanhelligelse af helligsteder og udførelse af terrorangreb.
Bassam Tawil er en muslimsk araber med base i Mellemøsten.