Palæstinenserloven bør tjene til skræk og advarsel

Dansk politik, ikke mindst på udlændingeområdet, hærges af enkeltsager, skriver Jyllands-Posten.

”Der vil altid være undtagelser og åbenlyse urimeligheder, som gør sig godt i medierne, og som kan fremføres med moralsk indignation. ’Kan det virkelig være meningen, at vi ikke kan gøre en undtagelse her?’, lyder så det retoriske spørgsmål – bekvemt løsrevet fra alle andre overvejelser, herunder f.eks. hensynet til gældende lovgivning.

Sporene burde skræmme. I 1992 blev 321 libanesiske palæstinensere, der havde fået afslag, tildelt asyl ved den såkaldte palæstinenserlov. Et flertal i Folketinget var ikke i stand til at modstå en velorkestreret kampagne, herunder besættelsen af Blågårds Kirke på Nørrebro. Siden dengang har over halvdelen af palæstinenserne fået dom for kriminalitet, ligesom over 80 pct. af dem har været eller er på offentlig forsorg, især førtidspension og kontanthjælp.

En demokratisk retsstat kan ikke køres på enkeltsager. Det burde være en selvfølge”.