Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute
- Mahmoud Ishtiwi blev henrettet i Gaza med tre kugler i brystet, fordi han levede blandt mennesker, som anser homoseksualitet for en synd, der bør straffes med døden – og som handler efter det.
- Hvad kan man lære af denne kontrovers? I bund og grund, at det er mere sikkert at være medlem af Hamas end at være bøsse. De palæstinensiske ledere vil langt hellere se unge palæstinensere forsøge at slå israelere ihjel end tale om bøsser i deres eget samfund. I Hamas’ og Det Palæstinensiske Selvstyres verden er der ikke plads til komedie og satire.
Den 8. juni deltog skønsmæssigt 250.000 mennesker i Gay Pride Parade i Tel Aviv. Turister var kommet til Israel fra hele verden for at opleve og deltage i begivenheden. Temaet for dette års begivenhed var “Samfundet skaber historie” – en henvisning til LGBT-samfundet i Israel.
Mens israelerne hyldede tolerancen i gaderne i Tel Aviv, havde deres palæstinensiske naboer travlt med at gøre præcis det modsatte: de krævede, at folk skulle fyres for at producere tv-komedier om homoseksuelle i Gazastriben.
Det kontroversielle program kaldet “Out of Focus” (Uden for fokus) er blevet kraftigt fordømt af palæstinensere, som nu opfordrer til at straffe de ansvarlige for at “fornærme arabiske og islamiske værdier.”
I palæstinensiske og arabiske samfund bliver homoseksualitet fordømt og stigmatiseret. Homoseksualitet er ulovlig under Hamas-styret i Gazastriben, og snesevis af homoseksuelle palæstinensere er flygtet til Israel af frygt for forfølgelse og chikane. På Vestbredden beskytter Det Palæstinensiske Selvstyres love heller ikke homoseksuelle palæstinenseres rettigheder.
 |
Gennem flere årtier er adskillige homoseksuelle palæstinensere blevet slået ihjel både på Vestbredden og i Gazastriben.
I 2016 henrettede Hamas en af sine øverste militære ledere, Mahmoud Ishtiwi, 34 år, efter at han var fundet skyldig i “moralsk usselhed” – en let skjult henvisning til homoseksualitet. Ishtiwi, som blev dræbt af tre kugler i brystet, havde kunnet leve en tryg tilværelse, om han havde været israelsk statsborger. Havde han boet i Israel, kunne han endda have deltaget i Gay Pride Parade i Tel Aviv uden at skulle skjule sin identitet. Men han boede i Gazastriben blandt mennesker, som anser homoseksualitet for en synd, der bør straffes med døden – og som handler efter det.
Sagen om Ishtiwi afdækker den store forskel mellem det israelske og det palæstinensiske samfund og deres tilhørende kulturer.
Israel har bevæget sig fremad mod tolerance og accept af det homoseksuelle samfunds rettigheder, mens palæstinenserne er forblevet så intolerante som nogensinde, når det gælder personer, der vover at handle og tale anderledes.
Opstandelsen over tv-programmet om bøsser i Gazastriben er endnu et eksempel på, at det palæstinensiske samfund stadig er langt fra at anerkende og respektere det homoseksuelle samfunds rettigheder. Programmet, som var blevet optaget for nylig i Gazastriben, viser en komisk scene, hvor en mandlig skuespiller gør seksuelle tilnærmelser til unge mænd som del af et “skjult kamera” show. De seksuelle tilnærmelser er med andre ord ikke reelle, men blot ment som en spøg; og ofrene er slet ikke klar over, at de bliver filmet i det skjulte.
Men i den palæstinensiske verden er dette ikke noget at grine ad.
Mousa Shurrab, en komiker fra Gazastriben og hjernen bag det fornærmende show, er nu i store vanskeligheder. I et opslag på Facebook er Shurrab blevet tvunget til at undskylde for showet. Han sagde, at han havde fjernet videoen fra de sociale medier. “Vi undskylder over for alle vore seere,” skrev han. “Programmet blev slettet kort efter, at det var slået op. Vi begik en fejl, som vi fortryder.”
Komikerens undskyldning har dog ikke beroliget hans kritikere, som på de sociale medier har udtrykt deres afsky for programmet og for hans adfærd.
“Hvad er det for en undskyldning at komme med, efter at du har krænket alle religiøse og kulturelle værdier for berømmelsens skyld?” skrev Taghreed Alemoure i en Facebook-kommentar. Flere andre Facebook-brugere beskyldte komikeren for at promovere “seksuel abnormitet” og brugte nedsættende bemærkninger og forbandelser til at fordømme og true ham. “Fjernelse af videoen frikender dig ikke for denne moralske forbrydelse,” kommenterede Mohamed Al-Aila.
Nogle palæstinensere opfordrede Hamas til at gribe ind over for Shurrab og showets producere. Deres opfordring faldt ikke for døve øren. Hamas’ indenrigsministerium indkaldte hurtigt en af showets producere, Emad Eid, til et forhør. Selvom Eid blev løsladt få timer senere, siger Hamas, at man vil fortsætte undersøgelsen af sagen.
Det Bethlehem-baserede Ma’an nyhedsbureau, som blev beskyldt for at have produceret komedien, gør nu sit yderste for at lægge afstand til programmet. I en udtalelse erklærede Ma’an, at man ikke havde godkendt showet til udsendelse, og hævdede, at en eller anden i stedet havde lækket det til de sociale medier. “En af skuespillerne slog showet op på de sociale medier sammen med vores logo,” sagde nyhedsbureauet. “Vi forbeholder os retten til at retsforfølge de ansvarlige for denne ulovlige handling.” Bureauet har også sagt undskyld til seerne for at have “skadet vort folk og dets værdier.”
I mellemtiden har Det Palæstinensiske Selvstyre indledt sin egen undersøgelse af tv-showet, som man også her fordømmer som “skadeligt for vort folk og dets værdier.” Informationsministeriet i Ramallah har sagt, at man planlægger en retsforfølgelse af de ansvarlige for showet.
Hvad kan man lære af den kontrovers, der omgiver den palæstinensiske udgave af “skjult kamera?” I bund og grund, at det er mere sikkert at være medlem af Hamas end at være bøsse. De palæstinensiske ledere vil langt hellere se unge palæstinensere forsøge at slå israelere ihjel end tale om bøsser i deres eget samfund. I Hamas’ og Det Palæstinensiske Selvstyres verden er der ikke plads til komedie og satire.
Hvordan kunne der også være det uden plads til bøsser eller nogen som helst andre, der vover at berøre emner, som er tabubelagte? Det er næppe nogen hemmelighed, at det palæstinensiske samfund har homoseksuelle medlemmer, men deres tilværelse er meget anderledes end deres fællers blot få kilometer borte, i Israel. Hvor træffende og symbolsk, at den palæstinensiske bøssekontrovers brød ud samme dag, som titusindvis af israelere fejrede bøssestolthed (gay pride) i Israel.
Khaled Abu Toameh, journalist med base i Jerusalem, Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.