Palæstinenserne: “Journalistik” efter Hamas’ hoved

Hamas har, som led i sin aktion imod trykkefriheden, påført journalisternes arbejde i Gazastriben endnu en begrænsning. Det pågældende skridt fra Hamas’ side har fået mange journalister til at tvivle på deres muligheder for at rapportere om det, der foregår i den Hamas-styrede Gazastribe. Hvad de udenlandske journalister angår, har disse endnu ikke reageret på dette seneste overgreb på de borgerlige frihedsrettigheder.

Af Khaled Abu Toameh –  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Hvad er det da helt præcis, at Hamas har gjort, som har gjort de palæstinensiske journalister så vrede? I den anden uge af februar udsendte Hamas-regeringens pressekontor et direktiv, hvori der stod, at fra den 1. april i år vil journalister ikke længere have tilladelse til at foretage interviews eller besøge regeringsinstitutioner i Gazastriben, med mindre de er i besiddelse af et “pressekort” udstedt af det Hamas-kontrollerede informationsministerium.

Dette nye direktiv betyder, at de journalister, som ikke modtager et “pressekort” fra Hamas, ikke vil kunne arbejde frit og uafhængigt i Gazastriben.

Det er vel unødvendigt at sige, at Hamas ikke agter at give et sådant bevis til journalister, som ikke er tilknyttet den islamistiske bevægelse og dens ideologi. Hamas vil heller ikke give sit “pressekort” til journalister, som vover at kritisere bevægelsens styre i Gazastriben eller give udtryk for en anden holdning. Hvad der er endnu værre, Hamas kan nu, efter at have tildelt sig selv retten til at udstede “pressekort,” afgøre, hvem der er journalist og hvem der ikke er det. I bund og grund er Hamas’ besked til journalisterne denne: “Hvis du ikke er med os, så find dig et andet arbejde.”

Det nye tiltag er Hamas’ måde at styre fortællingen på. Hamas ønsker helt klart at sikre sig, at de journalister, som arbejder i Gazastriben, udelukkende rapporterer om emner, som stiller bevægelsen og dens ledere i et godt lys i palæstinensernes og det internationale samfunds øjne.

Nu er det ikke sådan, at de fortællinger, der er kommet fra Gazastriben gennem de senere år, ikke har været positivt stemt over for Hamas. Lige siden Hamas med vold tog kontrollen med Gazastriben i 2007, har dens ledere og sikkerhedsstyrker i realiteten bevaret et fast greb om de lokale medier for at sikre, at de palæstinensiske journalister, som bor der, “retter ind.” Resultatet har været, at de fleste af de beretninger, som er kommet fra Gazastriben gennem de seneste 12 år, stort set har ignoreret Hamas’ svigt med hensyn til at forbedre deres vælgeres levevilkår.

Med sin kontrol over medierne har Hamas kunnet sende det budskab ud til verden, at palæstinensernes usle vilkår i Gazastriben helt og holdent kan tilskrives Israel og præsident Mahmoud Abbas’ Palæstinensiske Selvstyre. Nogle få udenlandske journalister, som kortvarigt besøgte Gazastriben og skrev nogle rapporter, som Hamas ikke brød sig om, fik i al stilhed besked om, at de ikke mere kan vende tilbage til den Hamas-styrede kystenklave. Palæstinensiske journalister, som alligevel har udfordret Hamas ved at rapportere om følsomme emner så som økonomisk og administrativ korruption i Gazastriben, lider stadig under Hamas’ lange arm.

Tag for eksempel den kvindelige, opsøgende journalist Hajer Harbs situation; hun bliver i øjeblikket (februar 2019) retsforfulgt i Gazastriben, fordi hun har udstillet korruptionen i nogle af de Hamas-styrede ministerier og institutioner. Harb, som er tidligere kræftpatient, er gentagne gange blevet indkaldt til forhør af Hamas’ sikkerhedsstyrker på grund af sit engagement i beretninger om korruption i diverse sundheds- og boliginstitutioner. I den anden uge af februar udsatte retten på ny Harbs retssag, denne gang til den 26. februar. Hun beskyldes for at “have udvist manglende objektivitet, rimelighed og akkuratesse” i sine rapporter. I stedet for at hylde den unge, dedikerede journalist for hendes mod har Hamas besluttet at straffe hende. I stedet for at forhøre og retsforfølge de korrupte embedsmænd, som bliver nævnt ved navn i hendes rapport, er det Harb, der nu bliver retsforfulgt, fordi hun har fortalt sandheden.

Hendes advokat, Baker al-Turkumani, har beskrevet anklagerne mod hende som “spinkle.” Sigtelsen, sagde han, er et “angreb på mediernes trykke- og ytringsfrihed, som er beskyttet ved lov. Lov og ret er journalistens våben imod korruption. Loven kan ikke bruges til at begrænse en journalists arbejde eller ytringsfrihed.”

Beskyldningen om, at Harb havde undladt at udfolde objektivitet og akkuratesse i sit journalistiske arbejde, er både uvederhæftig og lattervækkende. Den er uvederhæftig, fordi den kommer fra Hamas – en gruppe, for hvem betegnelser som objektivitet og akkuratesse må opfattes som fuldkommen upassende. Den er lattervækkende, fordi den lader Hamas fastsætte standarden for objektivitet og akkuratesse.

Hvornår, må man spørge, har Hamas fået ret til at belære medierne om “objektivitet” og “akkuratesse”? For Hamas vil objektivitet i medierne sige, at journalisterne holder mund vedrørende deres ledere og regeringsansatte. For Hamas vil “akkuratesse” sige, at en journalist, der arbejder i Gazastriben, viser Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre i det værst tænkelige lys – uanset kendsgerningerne.

For at vende tilbage til Hamas’ intentioner om at udstede egne pressekort til journalister, som arbejder i Gazastriben: Palestinian Journalists Syndicate (Palæstinensisk Journalistsyndikat), som er en organisation domineret af Abbas-loyalister, har fordømt Hamas’ beslutning som “ulovlig.” Tahseen al-Astal, syndikatets næstformand, anførte, at Hamas’ beslutning var en “klar krænkelse af journalisternes adgang til information.” Han opfordrede alle journalister til at boykotte alle nyheder relateret til Hamas i en protest imod beslutningen.

Selvom syndikatets kritik af Hamas er fuldkommen berettiget, at det værd at bemærke, at samme syndikat sjældent føler sig kaldet til at protestere imod angreb på palæstinensiske journalister bosiddende i Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden. Ved udelukkende at rette sin kritik mod Hamas udviser syndikatet en åbenlys dobbeltmoral.

Siden dette års begyndelse har Det Palæstinensiske Selvstyres sikkerhedsstyrker arresteret 10 palæstinensiske journalister på Vestbredden på grund af deres “negative” rapporter og påståede kritik af Abbas og andre ledende palæstinensiske frontfigurer. I Gazastriben har Hamas i samme tidsrum kun indkaldt fire til forhør.

Palæstinensisk Journalistsyndikat vælger jævnligt helt at ignorere den vanskelige situation for de journalister, der bliver arresteret af Det Palæstinensiske Selvstyres sikkerhedsstyrker. De eneste dårligdomme, syndikatet kan få øje på, er dem, der kan forbindes med Hamas eller Israel. Det skyldes, at dets frontfigurer og ledende folk er knyttet til Abbas’ Fatah-fraktion. Nu har dette syndikat, som fordømmer det seneste tiltag fra Hamas, opfordret alle palæstinensiske embedsfolk og journalister til at boykotte israelske reportere og medieorganisationer.

Ligesom Hamas forsøger Det Palæstinensiske Selvstyre, hjulpet af sine fæller i syndikatet, tilsyneladende at få kontrol med nyheder og beretninger for at sikre, at journalister udelukkende retter deres kritik imod Israel. Ligesom Hamas har Det Palæstinensiske Selvstyre haft relativt held med sine bestræbelser på at begrænse informationsstrømmen fra de områder, som er under dets kontrol. En palæstinensisk journalist bosiddende i Ramallah vil tænke sig om mindst ti gange, før han eller hun skriver eller ytrer et ord, der kunne irritere Abbas eller en af hans ledende embedsmænd.

Hamas’ seneste beslutning rettet mod journalister vil utvivlsomt gøre det sværere for journalister at arbejde i Gazastriben. Mange har allerede været udsat for skræmmekampagner og trusler fra Hamas. Den nye beslutning vil nu tvinge mange palæstinensiske journalister i Striben til at skifte erhverv: hvis ikke de er blevet “clearet” af Hamas’ sikkerhedsstyrker, vil de ikke længere have adgang til kilderne.

Det Palæstinensiske Selvstyres fortsatte indgreb mod palæstinensiske journalister på Vestbredden har udviklet sig til enhver journalists mareridt; mange udøver i dag en streng selvcensur af frygt for at blive straffet af Abbas og hans sikkerhedsagenturer. Ved fraværet af frie og uafhængige medier under Det Palæstinensiske Selvstyre har adskillige palæstinensiske journalister været tvunget til at søge arbejde i israelske, vestlige eller arabiske mediebureauer.

Vi mangler stadig at se de vestlige journalister og mediekanaler ytre nogen form for bekymring over Det Palæstinensiske Selvstyres og Hamas’ bestandige forsøg på at skræmme og lukke munden på de palæstinensiske journalister. Hvis de udenlandske journalister bliver ved med at ignorere deres palæstinensiske kollegers situation, vil den dag snart oprinde, hvor de selv kan blive ofre for de uacceptable og uprofessionelle indgreb, som de palæstinensiske ledere påfører medierne.

Khaled Abu Toameh, prisvindende journalist bosiddende i Jerusalem, er en Shillman Journalism Fellow ved Gatestone Institute.