Site icon 24NYT

Paludan har en legitim pointe

Paludan har en legitim pointe

Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, repræsenterer en ekstremt udemokratisk og racistisk tænkning, og derfor er det uomgængeligt at spørge: Vil andre partier samarbejde med Stram Kurs? Til det spørgsmål må svaret være et klart »nej«, da en realisering af Stram Kurs’ program ikke bare ville stride mod Grundloven og menneskerettighederne. Partiets program strider også mod vores moral og grundlæggende forestillinger om menneskelig anstændighed, som et civiliseret samfund bygger på. Stram Kurs skal ignoreres, fryses ude, holdes uden for indflydelse og isoleres”, skriver debatredaktør Pierre Collignon i Berlingske den 10. maj.

Collignons kulturradikale afsky for Stram Kurs er så dyb, at han ikke kan se årsagen til, at Stram Kurs overhovedet er dukket op på den politiske scene herhjemme. Det kan derimod avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, som i modsætning til Collignon er i besiddelse af såvel analytisk styrke som faktuel viden.

Thomas Larsen minder om, at ingen havde forudset Donald Trumps valgsejr i USA og Brexit i Storbritannien. Kommentariatet i begge lande havde taget monumentalt fejl og måttet indrømme, at det ikke havde haft føling med vreden, desperationen og afmagten i store dele af USA og Storbritannien.

Også herhjemme gøres der forbløffende lidt for at forstå drivkraften hos de vælgere, der er klar til at støtte Rasmus Paludan og bakke op om forslag, der kolliderer med alle regler, hvad enten vi taler om Grundloven eller internationale konventioner”, konstaterer Thomas Larsen.

Selv om folketingspartierne har strammet udlændingepolitikken, er en pæn portion af de danske vælgere parat til at stemme på partier, der har det som afgørende og ufravigeligt mål at gå til angreb på de konventioner, der sætter grænser for, hvor meget udlændingepolitikken kan strammes. Det centrale spørgsmål er derfor, hvorfor disse vælgere er klar til at tage dette skridt.

Et indlysende svar kan være, at flere har fået nok af at se, hvordan indvandringen ændrer Danmark: I løbet af få årtier er antallet af ikke-vestlige indvandrere steget fra ca. 50.000 til 500.000, og tallet vil stige stærkt i de kommende årtier. Nationaløkonomisk koster ikke-vestlig indvandring mere end 30 milliarder kroner om året og vil gøre det årtier frem. Rundtom i landet er parallelsamfund – præget af bander og kriminalitet, religiøs fanatisme og social kontrol – blevet en realitet, og der er bydele, hvor danske politikere ikke kan komme uden at blive beskyttet af politiet”, skriver Thomas Larsen.

Collignon mener, at det er nok at have en åben debat om indvandringen og stramme udlændingepolitikken en anelse hist og her. Men for mange danskere er det ikke nok. De er klar til at stemme på Stram Kurs for at blive hørt.

André Rossmann

OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.

Exit mobile version