Papes skattelettelser er luftkasteller

De Konservatives store 2030-plan med skattelettelser for næsten 40 milliarder kroner møder skepsis blandt en stribe af landets mest anerkendte topøkonomer, heriblandt Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi og tidligere overvismand, Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, skriver Berlingske.

”Det er en forudsætning for De Konservatives plan, at den offentlige sektor lykkes med at øge produktiviteten, samtidig med at væksten i det offentlige forbrug begrænses markant.

En svær øvelse eller ønsketænkning, lyder dommen fra tidligere overvismænd og professorer. Fartgrænsen på motorvejen kan man ændre, for den står i en lov, men det der med, at produktiviteten i det offentlige skal stige mere, har jo karakter af ønsketænkning.

Der er ikke et håndtag at trække i. Man kan ikke lave en lov, der siger, at produktiviteten i det offentlige skal vokse hurtigere. At øge produktiviteten i det offentlige har i årevis været en politisk ambition for skiftende regeringer, men ingen er lykkedes med for alvor at finde betydelig finansiering ved det. Det skyldes, at de lavthængende frugter for længst er blevet høstet”.