Følger man de mange valgløfter, som politikerne afgiver, skal der ikke meget hovedregning til for at konstatere, at de forventninger, valgløfterne skaber, langt overstiger, hvad kommunerne kan levere. Det skriver borgmester i Lyngby-Taarbæk, Sofia Osmani, i Berlingske.
Venstre og Socialdemokratiet kappes om at udstede dyre løfter og garantier, men i dag er der ingen kommuner, der har mulighed for at opfylde efterspørgslen på de mange velfærdsydelser, der bliver lovet.
Derfor er det også skræmmende, at fokus i folketingsvalgkampen synes at være næsten blottet for løfter og ambitioner om at skabe vækst.
”Jeg sidder til tider tilbage med følelsen af at se et afsnit af Luksusfælden – programmet, hvor borgere har gældsat sig op over skorstenen, fordi de grundlæggende ikke har forstået, hvad der burde være oplagt for enhver – at man ikke kan bruge flere penge, end man tjener – og at naboen næppe har lyst til at finansiere ens overforbrug. Det samme princip gælder selvfølgelig for staten”, siger Sofia Osmani.
OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil