I tiden efter en barnefødsel oplever mange nybagte mødre desværre, at brysterne er både røde, ømme og sprukne. Overgangssæsonens omslag i vejret udfordrer nemlig brysternes forsøg på at holde en stabil, lun temperatur, når man skiftevis er inde i varmen og ude i den kølige luft uden måske helt at synes, det er tid at finde den store, tunge vinterjakke frem fra skabet. Mange kvinder risikerer derfor at udvikle brystbetændelse især i løbet af de første tre måneder af ammeforløbet.
Ifølge den nyeste udgave af ”Håndbog for Amning” fra Sundhedsstyrelsen oplever op til 33 procent af ammende kvinder brystbetændelse, hvilket desværre er årsag til, at ”mange kvinder stopper amningen”. Hos en af Danmarks førende producenter at ammeindlæg mærker man tydeligt efterspørgslen på uldne produkter i forbindelse med problematisk og smertefuld amning med spørgsmål til størrelse, materiale og antal af ammeindlæg.
– Det er vigtigt at passe ekstra godt på sine bryster, når man ammer, så man ikke udvikler brystbetændelse. Uld er åndbart og isolerende og derfor perfekt til den kommende tids ammende kvinder. Samtidig kan en række andre gener som rødmen, ømhed eller sprukne brystvorter i forbindelse med amning undgås, hvis man gør en lille ekstra indsats, udtaler Lene Alexandersen, opfinder og stifter af Lanowool.
Hun har oplevet ammegener på egen krop og udviklede derfor i 2002 et ammeindlæg af meget fin ubehandlet merinould under navnet Lanowool. Lene Alexandersens mand er fåreklipper, og de boede dengang i New Zealand. Igennem hans arbejde fik hun kendskab til uldens gavnlige egenskaber for udsatte bryster.
Få Lene Alexandersens bedste råd til at undgå ammegener og brystbetændelse:
Lad brysterne ånde. Det er vigtigt at brysterne kan ånde bag såvel ammeindlæg som bh og ikke bliver kvalt af klæbrigt tøj eller tillukkende ammeindlæg. Sørg desuden for at give brystvorterne luft og mulighed for at tørre efter amningen, da infektioner trives bedst i fugtige områder.
Hold dem varme og tørre. Det er vigtigt at holde sig selv og brysterne varme, specielt i efterårsmånederne samt om vinteren, hvor temperaturforskelle fra inde- til udeklima kan spille en rolle. Ammeindlæg af uld eller varme omslag er at foretrække. Husk desuden at skifte ammeindlæg ofte, så brysterne ikke blive fugtige grundet udsivning af mælk.
Massér dem regelmæssigt. Sørg for at massere brysterne regelmæssigt, for at imødegå klumper eller blokerede mælkekanaler. Igen er temperaturen en medvirkende faktor, hvorfor det kan være en ide at massere brysterne med en varm klud, en varmepose eller med håndbruseren under et varmt brusebad.
Bliv ved med at malke. Det bedste, man kan gøre, er hyppigt at amme eller malke modermælken ud, så brystet bliver godt tømt for mælk. Ophobet mælk giver nemlig gode vækstbetingelser for bakterier, hvorfor det er vigtigt at komme af med mælken i takt med at den bliver produceret.