Når du som huskøber skal gennemgå dokumenterne for ejendommen, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige faldgruber. Én af disse faldgruber kan være olietanke. Det er vigtigt at få afsøgt, om der findes en olietank på ejendommen, uanset om denne er sløjfet eller fortsat er i brug.
F.eks. hvis du køber en ejendom fra 1950, på hvilket tidspunkt olie var en sædvanlig opvarmningskilde, bør du være ekstra opmærksom på, om olietanken fortsat ligger i grunden. Selvom der senere er kommet naturgas eller fjernvarme som opvarmningskilde på ejendommen, kan olietanken fortsat godt være på ejendommen.
En gammel olietank kan forfalde og springe læk med det resultat, at olien render ud og forurener den omkringliggende jord. I sådant tilfælde skal din grund oprenses, og den store regning kan ende hos dig som grundejer.
Ejerens forpligtelser
Man har som ejer pligt til at holde øje med olieanlægget og ligeledes sikre, at olietanken er i forsvarlig stand. Der må ikke foreligge en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand.
Du bærer som grundejer et objektivt ansvar
Man skal som udgangspunkt selv betale for undersøgelser samt oprensning af forurening, der stammer fra en olietank under 6.000 liter. Det essentielle i denne forbindelse er, at det er den til enhver tid værende ejer af ejendommen, der er ansvarlig for olietanken. Dermed bærer ejeren et objektivt ansvar for olietanken, hvilket indebærer, at man er ansvarlig uden at have udvist nogen form for skyld. Det kan derfor blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke er opmærksom på en eventuel olietank i forbindelse med et huskøb.
Reglerne vedrørende olietanke
Olietankbekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler vedrørende olietanke. Utætte olietanke kan forurene jorden og grundvandet. I medfør af olietankbekendtgørelsen skal en olietank være typegodkendt, og så skal den kunne holde tæt.
I medfør af olietankbekendtgørelsen er der fastsat terminer for, hvornår de forskellige typer af olietanke skal sløjfes. Det er grundejeren selv, der skal være opmærksom herpå. Ligeledes følger det af olietankbekendtgørelsen, at det også er grundejerens ansvar at sløjfe olietanken, såfremt olietanken ikke længere er i brug.
Sløjfning af olietank
Når olietanken ikke anvendes, skal den sløjfes. En olietank, der skal sløjfes, bliver tømt for restindholdet. Dernæst bliver olietanken enten fjernet, eller også afmonteres påfyldningsstudsen og udluftningsrøret, hvorefter tanken afblændes, så der ikke længere kan komme fyringsolie ned i tanken. Kommunen skal herefter underrettes om sløjfningen inden 4 uger.
Terminer for sløjfning af olietanke
Overjordiske ståltanke skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret, hvis de er typegodkendte med indvendig korrosionsbeskyttelse ved belægning eller offeranode. Hvis ikke, skal den overjordiske ståltank være sløjfet senest 30 år efter fabrikationsåret. En overjordisk plasttank skal derimod allerede være sløjfet inden 20 år fabrikationsåret.
Det er primært de underjordiske olietanke, der fourerener mest. For så vidt angår nedgravede ståltanke, der er typegodkendte med indvendig korrosionsbeskyttelse og med udvendig belægning af glasfiberarmeret polyester, skal disse sløjfes senest 50 år efter fabrikationsåret. Tanke, som er typegodkendt uden indvendig korrosionsbeskyttelse, men med udvendig belægning med glasfiberarmeret polyester, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. Tanke med anden typegodkendt udvendig belægning end glasfiberarmeret polyester skal sløjfes senest 50 år efter fabrikationsåret. Tanke med udvendig belægning med glasfiberarmeret polyester, som ikke er typegodkendt, eller hvor fabrikationsåret er ukendt, skal sløjfes straks.
Grundejeren skal desuden sikre sig, at nedgravede kugleformede olietanke af polyethylen produceret af firmaet AJVA-PLAST A/S sløjfes senest 20 år efter nedgravningen.
De fleste kommuner giver mulighed for, at man kan aflevere restolien eller olieforurenet vand på den kommunale genbrugsstation.
Sløjfningsattest
Der udarbejdes samtidigt med afblændingen af olietanken en sløjfningsattest. Bemærk at en sløjfningsattest ikke er ensbetydende med, at afblænding af en olietank er gået fejlfri. Det er dog det tætteste, man kan komme for at undgå at skulle grave olietanken op.
Såfremt sløjfningen af olietanken ikke er blevet anmeldt til kommunen, bør man indhente en gensløjfningsattest, der kan vise, hvorvidt olietanken er blevet tømt, rengjort og sløjfet korrekt, eller der er sket opgravning af tanken.
Sløjfningen er ikke sket i overensstemmelse med reglerne
Når en olietank ikke er sløjfet efter olietankbekendtgørelsens regler, er olietanken ulovlig.
Hvis man desuden ikke sløjfer eller udskifter olietanken efter de gældende terminer i henhold til olietanksbekendtgørelsen, risikerer man at få en bøde. Derudover dækker forsikringen heller ikke, hvis tanken bliver utæt, og der som følge heraf sker olieforurening. Det betyder, at man selv står med en kæmpe regning, hvis olieudslippet forårsager større skade.
I værste fald risikerer man en så alvorlig olieforurening, at ejendommen bliver ubeboelig.
Købsaftaledokumentet er vigtigt
Man kan både som hussælger og huskøber undgå en stor regning for miljøforurening.
Huskøber kan med fordel tegne en ejerskifteforsikring, der sikrer, at et vist beløb til udgifterne vil blive dækket, såfremt myndighederne giver påbud om en oprensning eller afværgeforanstaltninger ved en forurening.
Ligeledes kan hussælger tegne en sælgeransvarsforsikring. Herefter dækker forsikringen, hvis der bliver rejst krav fra køber om fejl og mangler, som er sket før overtagelsesdagen, f.eks. hvis det viser sig, at jorden er forurenet.
Oplysninger om olietanke
Oplysninger om olietanke på BBR
Oplysninger om olietanke på ejendomme fremgår typisk af BBR. BBR står for Bygnings- og Boligregistret. Her fremgår dokumenter udsendt af kommunen med ejerens oplysninger om ejendommens anvendelse, tekniske forhold, bygningens alder, størrelse samt indretning. Det er således kommunen, der er ansvarlig for opdatering af BBR. Det er dog ejerens ansvar, at oplysningerne er korrekte. Manglende eller forkertangivet oplysninger til BBR kan bødesanktioneres.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at oplysningerne på BBR således også kan være mangelfulde eller fejlbehæftede, da oplysningerne sker efter indberetning fra grundejerne selv.
En ejendomsdatarapport
Ejendomsdatarapporten er et af de vigtigste dokumenter i en ejendomshandel og giver køber en række relevante oplysninger om den omhandlede ejendom. Ejendomsdatarapporten indeholder også oplysninger om evt. olietanke (historiske såvel aktive) samt oplysninger om evt. kommunale miljøsager.
Allier dig med en boligadvokat
Der er mange fuldgruber ved huskøb. Nogle af disse faldgruber kan medføre store omkostninger. Det er derfor en god idé at alliere sig med en erfaren boligadvokat, som kan forestå gennemgangen af de nødvendige dokumenter.
Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.