Pas på hunden i sommervarmen – fem forholdsregler du skal tage

De seneste danske somre har budt på flot vejr og høje temperaturer. Det er hårdt arbejde for vores pelsede venner, hvis der ikke bliver taget hensyn. Plantoramas dyreekspert rådgiver til logrende haler i varmen.

Plantorama Tilst er i gang med de sidste forberedelser inden, at de slår dørene op til Danmarks største oplevelsescenter proppet med planter til stuen og haven, alt til dyr og inspirerende boliginteriør.

Skolernes sommerferie er skudt i gang, og med den kommer ifølge DMI også høj sol og temperaturer op mod 30 grader. Det er godt nyt for dem, som holder sommerferie i Danmark og glæder sig til at bruge dagene på stranden.

Er du derimod ikke på stranden, hvor du kan køle ned med en dukkert, kan det hurtigt blive en rigtig varm omgang. Og har du det varmt, så har din hund det lige så slemt. Det fortæller Plantoramas dyreekspert, René Zimmerman, som er uddannet dyrepasser og har mere end 18 års erfaring med pasning og pleje af dyr.

– Ligesom vi får det varmt, så gør dyr det også, men dyr har sværere ved at regulere deres temperatur og kommunikere deres behov. Derfor skal vi være meget opmærksomme på hundens signaler og gerne komme dem i forkøbet, så en varm dag bliver en god dag, der ikke ender med en tur til dyrlægen, siger René Zimmerman.

Fem forholdsregler til hundens gode sommerdag

Det kræver ikke meget at sikre, at hunden får den gode oplevelse med sommersolen. René Zimmerman har fem punkter der skal overholdes, for at alle får en god sommer i solen.

LÆS OGSÅ:  Tip: Køb forældrekøbslejligheden ’uden for sæsonen’

Sørg for skygge. Helt åbenlyst skal hunden kunne søge skygge i sommersolen. Strejfer den omkring i haven, vil der ofte være et træ at ligge under, men er man til sportsstævne eller loppemarked på en græsmark uden skygge, så skal der tænkes strategiske hvilepauser med mulighed for en parasol ind i dagsplanen.

Sørg for vand. På en varm sommerdag sveder vi, og det gør hunden også. Sørg derfor for frisk vand, så ofte hunden er interesseret. Er du på tur, kan en drikkedunk til hunden eller en sammenfoldelig skål være gode redskaber.

Giv hvile i varmen. I sydens sol er siesta en naturlig del af dagen, fordi det bliver for varmt med fysisk udfoldelse, når solen står på. Samme lektie gælder hunden. Lad være med at gå lange ture, når solen brænder værst mellem 12 og 15. Så er det bedre med en morgen- eller aftentur.

Læs hundens signaler. Hvis dyr kunne tale, er præmissen for mange sjove tanker. Men selvom hunden ikke kan tale, kan de sagtens kommunikere deres behov. Udviser en hund eksempelvis utilpashed i form af forvirring, svimmelhed eller hurtige gisp efter vejret, så skal alarmklokkerne ringe. Det er tegn på hedeslag. Sker det, skal man straks få hunden i skygge, og alt efter, hvor alvorligt det er, skal hunden dækkes med opvredne håndklæder eller bruses med lunkent vand.

LÆS OGSÅ:  Kom hjertesundt gennem julen med mådehold

Brug sund fornuft. Har du det varmt, har hunden det også varmt. Er du tørstig, så se om hunden ikke også vil have en skål vand. Hunden er menneskets bedste ven, og skal behandles sådan. Heldigvis er det nemt at gøre noget godt for hunden. Og vil du rigtig forkæle hunden, så kan hundeis, hvor vådfoder nedfryses i en kopform med en tyggepind i midten, være en rigtig lækkerbisken i sommervarmen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)