Ukendt mand bad 13-årig hoppe ind i bil
En far til en 13-årig pige anmeldte i går, at hans datter kl. 15.00 var blevet antastet på Tinghøjvej i Hadsten. Her havde en ukendt mand i en varebil kørt op på siden af hende og sagt, at hun skulle hoppe ind i bilen. Det afslog pigen, og manden kørte fra stedet. Bilen beskrives som en hvid kassevogn, hvor der blandt andet står “Auto” på siden af den. Manden beskrives som:
- Dansk
- Ca. 30-35 år
- Kort, brunlig hår
- Skægstubbe
- Iført mørkt tøj
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området, på 114.