Pavia Hamann fundet død

Person fundet i Randers Fjord identificeret. Politiet har nu fået endeligt identificeret den person, der blev fundet i Randers Fjord i weekenden.

Østjyllands Politi fik lørdag kl. 15.54 en anmeldelse om, at der var fundet en død person i Randers Fjord ved Uggelhuse. Personen havde ligget i vandet i noget tid, men politiet formodede, at der var tale om den 47-årige Pavia Hamann, der forsvandt natten til den 10. februar.

Den formodning er nu blevet bekræftet, og Pavia Hamanns pårørende er blevet underrettet. Af hensyn til de pårørende ønsker Østjyllands Politi ikke at kommentere yderligere på sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)