RØDBYHAVN: I forbindelse med en rutinemæssig kontrol fredag klokken 18.20 blev en bus, der var kommet med færgen fra Tyskland standset på Færgestationsvej i Rødbyhavn. Her sad en 19-årig udenlandsk mand, som skulle på camping i Sverige. Ved en nærmere undersøgelse fandt betjentene en peberspray i den 19-åriges taske. Han forklarede, at den var til bjørnene, men det et altså stadig en overtrædelse af våbenloven. Så det blev han sigtet for og betalte en bøde på stedet.