”Det centrale afsæt for pensionsselskaberne er, at de gennem lovgivningen er forpligtet til at investere ud fra kundens bedste og skabe det bedste mulige afkast. Eftersom danske pensionsopsparere ser den grønne omstilling som en vigtig opgave, kan deres pensionsopsparing kan være et led i det. Det er pensionsbranchens opgave at sikre, at danskerne som pensionsopsparere kan få andel i de afkastmuligheder, der ligger heri. Og i modsætning til, hvad Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen påstår, er der intet modsætningsforhold mellem at investere bæredygtigt og gøre en god forretning. Selvfølgelig er der også en risiko, ligesom på alle andre investeringer”, skriver Tom Vile Jensen, der er underdirektør og lobbyist i Forsikring og Pension, i Berlingske.
Det identitetspolitiske idioti har ramt erhvervslivet i alle de vestlige lande inkl. Danmark. Mantraet i den såkaldte ”bæredygtige og inkluderende kapitalisme” er, at det ikke er i kraft af dygtighed og kompetencer, virksomhederne tjener penge og skaber afkast til aktionærerne, men ved at leve op til ædle formål såsom miljø, klima, sociale forhold samt etisk virksomhedsledelse (ESG), diversitet, samfundsnytte o. lign. Disse ædle formål skal med andre ord erstatte profitmaksimering, dvs. det størst mulige afkast til aktionærerne, som drivkraft for virksomhederne.
Men de topchefer, der hellere vil påvirke brede samfundsdagsordener frem for at skabe værdi til aktionærerne, har deres egne, kyniske motiver. Ved at omfavne interessentkapitalisme varetager de nemlig egne helt egoistiske interesser. De får et nemmere liv og kan lettere skjule sig for skrappe krav om effektivitet fra både de direkte ejere og kunder (f.eks. pensionskunder), ofte endda uden at gå glip af lukrative lønninger og bonusser. Det øger ledelsesmæssig slaphed, underminerer de økonomiske resultater og får skadelige effekter for både investorer og økonomien generelt.
Det gælder også pensionsbranchen, hvor lobbyister som Tom Vile Jensen arbejder på fuldt tryk på at lokke klimatossede danske pensionskunder til at investere deres opsparing i grøn omstilling. Det gør han med en fortælling om, at bæredygtige investeringer ikke sker på bekostning af afkast. Men han skriver mod bedre vidende.
Markedet for de bæredygtige investeringer, hvor små naive og godtroende investorer loves 20 pct. i afkast om året, er nemlig blevet en jungle og et cowboyland, hvor uigennemsigtighed og tårnhøje afkast på usikre fundamenter har lokket klimatossede danskere ud i høj risiko, de hverken kan håndtere eller forstå til ende.
En kortlægning, som Børsen har foretaget sammen med ti andre europæiske medier i The Great Green Investment Investigation, viser, at næsten halvdelen af investeringsfondene i Europa, der skal forestille at være de mest bæredygtige, indeholder selskaber, der beskæftiger sig med fossil energi.
Tom Vile Jensen påstår, at pensionsselskaberne skubber til den grønne omstilling. Men de bæredygtige finansprodukter er svære at gennemskue, og efterlader i flere tilfælde kunder med investeringer i olie, kul, gas og flyselskaber.
For i et år som 2022 kunne man ret tydeligt se, hvad risikoen er ved at bevæge sig væk fra, hvordan det generelle marked er sammensat. I løbet af første halvår af 2022 er investorer med et bæredygtigt fokus i mange tilfælde gået glip af et betydeligt afkast. Det viser bl.a. Børsens gennemgang af halvårsregnskaberne fra en række danske investeringsforeninger.
Her står det klart, at mange aktiefonde, der praktiserer bæredygtighed ved at vælge f.eks. olie- og gasselskaber fra, har klaret sig dårligere end mere traditionelle fonde med aktier på tværs af alle sektorer.
Ørsteds aktiekurs er faldet med 80 pct. siden toppen i januar 2021. Vestas’ er faldet med 44 pct. Alene på Ørsted-aktien har den danske stat og dermed de danske skatteydere tabt 225 milliarder siden januar 2021. Trods de enorme tilskud fra skatteyderne har grønne aktier som Vestas og Ørsted vist sig at være rene casino-aktier. Problemet er, at deres forretning i vid udstrækning afhænger af de skatterabatter, som uforudsigelige politikerne i de forskellige lande bevilger. Det er ikke kun Ørsted og Vestas, som præges af dybe kursfald. For få år siden bragede klimavenlige aktier som Plug Power, Solaredge, Scatec og Nel ind på investorernes radar, hvor de fra begyndelsen af 2020 og frem til 2021 leverede tre- og firecifrede kursstigninger. Siden er 70-90 pct. af børsværdien i selskaberne forduftet.
Da alle i 2022 tabte penge, blev pensionisternes porteføljer heller ikke skånet. De fik i gennemsnit tab på 9,7 pct. Lægger man til tabene i 2022 inflationen i 2022 og 2023, så er der forsvundet købekraft i pensionisternes opsparing. Holder man afkastene fra 2023 op mod tabene fra 2022, viser det, at der endnu mangler 2,8 pct. for at være i nul.
Det er som bekendt ikke markedskræfterne, men planøkonomisk industripolitik, illusioner om grønt erhvervseventyr og ikke mindst de skatteyderfinansierede tilskud til grønne virksomheder som Vestas og Ørsted, der driver den grønne omstilling her i landet. Andelen af erhvervsstøtten, der går til grøn omstilling, var 31 pct. i 2019. I 2021 var den 37 pct.
Udviklingen på markederne viser, at den grønne boble er bristet. Idéen om, at man bare kunne investere grønt og samtidig få et bedre afkast, har fået et knæk. Mens de internationale bæredygtighedsindeks er nede, er olieselskabernes aktier steget voldsomt. Shell er steget med 178 pct. BP er steget med 142 pct. Pensionskasser, der har droppet deres olieaktier og investerer grønt, har lidt tab på pensionisternes vegne.
Spørgsmålet er derfor, om pensionsbranchen lever op til sin forpligtelse om at ”investere ud fra kundens bedste og skabe det bedste mulige afkast”. Denne forpligtelse kaldes i USA ”fiduciary duty”. Har en bank eller pensionsselskab ikke levet op til investorernes tillid, kan dette få et retsligt efterspil. Ledelsen skal forklare årsagen til tabet, og hvis forklaringen ikke holder, er investorerne berettiget til at få erstatning.
I Danmark har man som bekendt en langt mere afslappet holdning til begreberne ansvar og pligt. Derfor skal man ikke forvente, at de danske pensionsselskabers ledelser bliver stillet til regnskab for risikabel og inkompetent virksomhedsledelse, som har resulteret i tab for både investorer og kunder. Det gælder f.eks. ATP, der på 9 måneder har tabt 73 mia. kr., og hvor ESG (læs her og her) er ”en integreret del af investeringsprocesserne”. Og det gælder de øvrige pensionsselskaber, der har tabt store pensionsbeløb i 2022.
André Rossmann