Person dræbt af gennemkørende tog

Personpåkørsel – Søndergade, Viby Sj. – Roskilde

Kl. 06.30 fredag morgen fik politiet melding om, at der var sket en personpåkørsel ved Viby Sj., idet en person var blevet påkørt af et gennemkørende tog. Redningsmandskab og politiet kørte til området, hvor toget var standset et stykke væk fra stationsområdet. En mand var som følge påkørslen blevet så hårdt kvæstet, at hans liv ikke kunne reddes.

Toget med passagerer blev holdende ude på sporet under redningsarbejdet, og da togdriften var indstillet mellem Roskilde og Ringsted, indsatte DSB togbusser på strækningen. Manden blev senere identificeret som en 52-årig mand fra Roskilde, hvis pårørende er underrettet. Ud fra afhøringer af vidner og pårørende arbejder politiet ud fra en tese om, at der var tale om en ulykkelig hændelse. Togdriften blev genoptaget kl. ca. 09.45, da myndighedernes arbejde på sporene var afsluttet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)