PFA’s topchef, Allan Polack, opfordrer til, at man beskatter boligejernes gevinst ved boligsalg. I et land, hvor vi beskatter alle kapitalgevinster, er det godt nok mærkeligt, at det slet ikke findes, siger Polack i et interview med Berlingske.
”I øjeblikket bliver gevinster på boligsalg ikke beskattet. Til gengæld betaler ejerne grundskyld, som er en ejendomsskat, der bliver indkrævet halvårligt og udregnet fra den offentlige vurdering. Derudover betaler boligejerne ejendomsværdiskat, som oftest bliver trukket automatisk på skattekortet.
PFA’s forslag om beskatning af boligejernes gevinster ved salg støttes af Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti”.
24NYT: Prisstigningerne på fast ejendom har igen skabt debat om boligskatter. Et gennemgående postulat er, at kapitalgevinsterne er skattefri. Men det overses, at de løbende skatter på fast ejendom rent faktisk fungerer som en endda ret kraftig beskatning af kapitalgevinsterne. Faktisk beslaglægger grundskylden og ejendomsskatterne ca. 75 pct. af den kapitalgevinst, der ville have været uden skatter. Læs dette indlæg skrevet af Otto Brøns-Petersen, Cepos, for at forstå, hvorfor.