Site icon 24NYT

Piger mellem 11-21 år sexafpresset og seksuelt krænket. 16-årig voldtaget


En 22-årig mand er blevet idømt seks års fængsel i sagen. Han udbad sig betænkningstid i forhold til anke.


I Retten i Esbjerg er der onsdag faldet dom i den omfattende sag om sexafpresning og digitale sexkrænkelser af 169 piger og kvinder over hele landet.

En 22-årig mand fra Varde var tiltalt for via sociale medier som Snapchat at have presset piger og kvinder i alderen 11-21 år til at sende seksuelle billeder og videoer. Overgrebene fandt sted fra ultimo 2015 og frem til den 2. april 2019. Manden blev anholdt dagen efter. Størstedelen af de forurettede har politiet fundet frem til under efterforskningen.

Manden var også tiltalt for at have voldtaget en 16-årig pige, som han tvang til at møde op i et skovområde i august 2018. Han blev også dømt for det forhold

Den 22-årige mand blev idømt seks års fængsel. Han udbad sig betænkningstid i forhold til anke.

Sagen har været afviklet som domsmandssag, da den tiltalte har fravalgt medvirken af nævninger.

Specialanklager Rikke Brændgaard-Nielsen udtaler efter dommen:

– Vi er tilfredse med, at tiltalte blev dømt for voldtægt. Og at han er dømt for at have afpresset alle 169 piger og kvinder.
I forhold til strafudmålingen har det ikke været muligt at finde retspraksis, som var direkte sammenlignelig med denne sag. Derfor har Anklagemyndigheden ønsket at give domsmandsretten et vist spillerum for strafudmålingen.
Anklagemyndigheden vil nu gennemlæse dommens præmisser i forhold til, om den skal ankes fra anklagemyndighedens side.

Exit mobile version