Site icon 24NYT

Piger på seks og 11 år antastet – politiet beder om hjælp

Arkivfoto.

Politiet søger efter mand, som antastede to piger i Nordborg

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp til at finde en mand, som tirsdag morgen antastede to mindreårige piger i Nordborg, der var på vej i skole.

De to piger på henholdsvis seks og 11 år befandt sig klokken 07.55 på en sti ved Flintholmvej, hvor en mand henvendte sig til dem og spurgte, om de ville med ham hjem.

Manden havde afskærmet stien, så børnene ikke kunne komme forbi, hvorefter de gik ad en anden rute til skolen.

Kan have brug for lægehjælp
Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at manden på intet tidspunkt havde taget fat i børnene, ligesom han heller ikke havde forsøgt at gøre dem noget. Politiet vil omvendt gerne i kontakt med manden, da han kan være psykisk syg – og derfor have brug for lægehjælp.

Signalement

Borgere, der mener at genkende den midaldrende mand, kan kontakte Servicecentret på telefon 1-1-4.

Exit mobile version