Ny analyse fra Engineer the Future viser, at piger er glade for de naturfaglige linjer på gymnasiet, men når de skal sætte kryds ved en videregående uddannelse, går overraskende mange uden om naturfag og teknologi.
Selv om flere piger end drenge vælger at tage en naturfaglig studentereksamen, er pigernes interesse for naturfag tilsyneladende ikke så dyb, at de drømmer om en STEM-karriere. Derimod er de sundhedsfaglige uddannelser de mest populære blandt de kvindelige naturvidenskabelige studenter. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Engineer the Future, der ser på, hvilke uddannelser naturfaglige studenter i perioden 2015-2017 er i gang med to år efter studentereksamen.
Af analysen fremgår det, at kun lige under hver tredje kvindelige student med naturfaglig baggrund vælger ingeniør eller naturvidenskab, når de skal vælge uddannelse. For mændene er tallet 50 procent.
Ghita Wolf Andreasen, direktør i Engineer the Future, er overrasket over, at der ikke er flere kvindelige naturvidenskabelige studenter, der går STEM-vejen.
”Man skulle tro, at piger, der har valgt den naturfaglige linje i gymnasiet, også ville være interesseret i at tage en uddannelse inden for området. Men det er der mange, der ikke gør. Og der er ærgerligt, for en mangfoldig medarbejderskare er et helt afgørende succesparameter for erhvervslivet. Kvinderne kan bidrage med et nyt blik og fx være med til at udvikle nye og anderledes tekniske løsninger,” siger Ghita Wolf Andreasen.
Administrerende direktør Ib Enevoldsen fra Rambøll Danmark bakker op om behovet for flere kvindelige naturvidenskabelige kandidater.
”Vi skal have vendt udviklingen med, at få piger søger de naturvidenskabelige uddannelser. Og det skal vi blandt andet gøre ved at blive bedre til at fortælle om de muligheder, du har som ingeniør. Du kan være med til at løse verdens klima- og miljøudfordringer og gøre verden til et bedre sted at leve,” siger Ib Enevoldsen og fortsætter:
”Det er yderst vigtigt for os som virksomhed, at der kommer flere kvindelige naturvidenskabelige kandidater. Vi kan se, at teams med stor diversitet inden for eksempelvis køn, etnicitet og alder er mere innovative og tænker mere ’ud af boksen’ end grupper af medarbejdere, som er ens.”
Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik, der forsker i unges identitet og valg af uddannelse, peger på, at problematikken skal ses i lyset af, at mange af de dygtige piger, der vælger naturvidenskab i gymnasiet, kan have en interesse i at gøre det, fordi den naturfaglige linje giver adgang til flest mulige uddannelser. Pigerne tilvælger altså naturfagene for ikke at lukke døre.
”Samtidig kommer vi ikke uden om, at der fortsat hersker en myte om ingeniøruddannelserne som en uddannelse for de ekstremt dedikerede, hvilket kan skræmme mange af de kvinder væk, som er i tvivl om deres valg af uddannelse,” siger hun.
Henriette Tolstrup Holmegaard er tilknyttet et nyt projekt, som Engineer the Future har indledt med Region Hovedstaden, der bl.a. sætter fokus på, hvordan vi får flere kvinder i STEM. Som en del af projektet skal hun undersøge, hvordan rollemodeller virker.
”Tidligere forskning viser, at rollemodeller skal være autentiske og turde fortælle om de bump, de har mødt på vejen i deres uddannelse og karriere. Det nytter ikke kun at vise stjernerne frem, for dem kan de færreste identificere sig med. Med det nye projekt håber vi at blive endnu klogere på, præcis hvilke historier rollemodeller bør lægge vægt på.”
Engineer the Futures projekt med Region Hovedstaden løber over de kommende to år.