Site icon 24NYT

Pinds drøm om ideologisk oprydning på de sociale medier

Udviklingen på de sociale medier er bekymrende og truer i sidste ende selve demokratiet, mener uddannelsesminister Søren Pind, som i går var vært for en konference om brug og misbrug af de sociale medier.

Pind er bekymret over det ”store antal mennesker, som foretrækker at se vores samfund brænde sammen og begynde forfra med noget andet, fordi man ikke ønsker at acceptere fællesskabets beslutninger”. Det kunne Kinas præsident Xi Jinping have sagt om den kinesiske opposition – hvis den altså fandtes.

Pind kalder politiske modstandere, som deltager i debatten på de sociale medier, for ”radikaliserende kræfter, landsbytosser og voldspsykopater”, der er tiltrukket af at omstyrte samfundet med lige dele vold og fake news.

Skulle nogen være i tvivl, så er ”fake news” kodeordet for informationer, der ikke er godkendt af VLAK og VLAKs herrer i Berlin og Bruxelles. ”Fællesskabet” er kodeordet for det politiske flertal, der gennemtrumfer en udvikling, som de ”radikaliserede kræfter” er imod.

Man kan levende forestille sig, at Søren Pind i det stille er misundelig på den kinesiske præsident Xi Jinping, som netop har beordret et af Kinas største sociale medier, Sina Weibo, til at fjerne alt indhold, som i Xi Jinping’s optik ikke er politisk korrekt. Oprydningen på Sina Weibo skal skabe et mere ”opløftende og harmonisk miljø på internettet”. Det må være Søren Pinds drøm.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!