Site icon 24NYT

Polen klar til at opsætte taktiske atomvåben

Polen er klar til at opsætte taktiske atomvåben i landet, hvis NATO træffer en beslutning om at udstationere dem under princippet om nuklear deling. Det siger landets præsident, Andrzej Duda, mandag i et interview med den polske tabloidavis Fakt. Taktiske atomvåben er i modsætning til strategiske atomvåben typisk relativt mindre kraftige og beregnet til at blive brugt som præcisionsvåben på slagmarken.

Hvis Nato-landene bliver enige om at udstationere våbnene for at styrke Nato’s østlige grænse, “står vi klar til det,” siger præsidenten. “Hvis sådanne planer bliver implementeret, vil Ruslands militær selvfølgelig analysere situationen og tage alle nødvendige skridt for at garantere vores sikkerhed“, sagde Kremls talsmand, Dmitry Peskov.

Exit mobile version