I juli blev alle 27 EU-lande enige om en kæmpestor budget- og krisepakke. Men nu blokerer Polen og Ungarn for den endelige vedtagelse af pakken, og løsningen på konflikten kan godt trække ud til 2021, skriver Børsen.
Pakken er allerede blevet forsinket efter hårde forhandlinger med EU-Parlamentet. Og i sidste uge kom så det polske og ungarske veto i protest mod en ny mekanisme, som kobler udbetaling af EU-midler sammen med krav om overholdelse af retsstatens principper. Dermed er hele pakken nu blokeret for alle EU-lande, herunder Danmark.
“Vi er under pres for at acceptere en mekanisme, som kan føre til, at vores midler nemt vil kunne blokeres. Det ville være i strid med vores interesser. Det vil åbenlyst være negativt for alle, hvis denne pakke ikke kan vedtages – men det vil også være negativt for os, hvis vi accepterer den”, siger Polens viceudenrigsminister Pawel Jablonski.
Når Ungarn og Polen blokerer for krisepakken, er det fordi der er noget, der er vigtigere for disse lande end penge, nemlig at tage afstand fra den ”retsstatsmekanisme”, som unionen har gjort til en betingelse for at få del i pengene. De to lande ser nemlig retsstatsmekanismen som udtryk for EU’s værdimæssige imperialisme.
Da EU optog østlandene i unionen, troede man, at taknemmeligheden i disse lande over at komme med i det fine progressive vesteuropæiske selskab ville være så stor, at de med glæde ville tage imod ”den europæiske ideologi” med dens liberale, globalistiske og samfundsopløsende woke-værdier.
Østlandene har imidlertid ikke lyst til at lade sig opsluge med arme og ben af endnu et imperium, så kort tid efter man var sluppet fri af kløerne af det sovjetiske imperium.
Både polakkerne og ungarerne har ekstrem dårlige erfaringer med overnationale unioner, der dikterer, hvordan de skal indrette deres samfund.
De ønsker at have egne nationalstater på egne præmisser, fordi national suverænitet er altafgørende for dem. Hvis EU kan understøtte dette ved hjælp af det indre marked, midler til infrastruktur mv., så er det fint, men det er ikke ensbetydende med, at man er parat til at underkaste sig EU’s diktater.
Pawel Jablonski mener ikke, at Polen trods sit retssystem adskiller sig meget fra andre EU-lande. Han forklarer, at “Tyskland har et langt mere politiseret system end det polske, hvor dommerne udnævnes af komitéer i Bundestag og Landstag”.
“Vi angribes for at introducere en reform af retsvæsenet, der for 99 pct. vedkommende er baseret på et system, der i fire årtier har fungeret i Spanien. Det spanske system er ikke perfekt, det polske system er ikke perfekt, men alle lande skal behandles lige”, siger Jablonski.
I det illiberale Danmark vil man ikke erkende, at Ungarns og Polens politik, der rutinemæssigt fejes bort som populistisk, tager udgangspunkt i demokratiske valg og har legitimitet blandt de to landes befolkninger.
Både det ungarske Fidesz og det polske PiS har fået deres magt gennem frie og demokratiske valg. De har derfor ret, når de hævder, at de har loven og forfatningen på deres side, og at de er 100 pct. demokratiske, fordi de er baseret på folkevalgt legitimitet.
André Rossmann