Politi efterlyser motorcyklist

Københavns Politi efterlyser en person på motorcykel, der blev set den 29. august ved Haarlem Allé/Kongelundsvej på Amager.

Mandag aften modtog Københavns Politi en henvendelse fra et vidne, der ca. kl. 22 havde set en motorcyklist komme kørende ad Kongelundsvej fra Kongelundsskoven. Motorcyklen standsede i krydset ved Haarlem Allé/Kongelundsvej, hvor føreren af motorcyklen smed en pose med vådt tøj i skraldespanden. Herefter kørte motorcyklen fra stedet i retning af København.

Københavns Politi vil i den forbindelse gerne tale med den pågældende motorcyklist.

”Vi har ikke nogen konkret mistanke om, at der skulle være sket en forbrydelse, men vi er interesseret i at få afklaret de nærmere omstændigheder. Derfor vil vi gerne tale med føreren af motorcyklen, eller andre personer, der kan have viden om, hvem der kørte den,” siger politikommissær Peter Kamp fra Københavns Politi.

Motorcyklisten har følgende signalement:

  • Mand
  • Ca. 180 cm høj
  • Iført mørkt/sort tøj
  • Hjelmen var mørk/sort muligvis med noget blåt på og et sort/mørkt visir, der var slået ned.

Borgere, der om aftenen mandag den 29. august har set motorcyklen i området ved Haarlem Allé/Kongelundsvej, kan kontakte Københavns Politi på tlf. 1-1-4.

Den omtalte motorcykel lignede denne Suzuki:

 

Københavns Politi

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)