Kalundborg/Odsherred
Onsdag aften kl. 22.49 kom et alarmopkald om, at to mænd kunne være i havsnød, da de omkring kl. 16.30 var sejlet ud fra Reersø i en jolle. De pårørende havde omkring kl. 18.00 fået livstegn fra de to mænd på 48 og 55 år, hvor de ville lægge til ved Nekselø på grund af meget dårligt vejr. Men siden kunne de ikke få kontakt til de to mænd i jollen.
En eftersøgning blev iværksat, hvor politiet afsøgte havneområderne, JRCC (Joint Rescue Coordination Center) satte to helikoptere ind og brandvæsnet satte en båd i vandet i Sejerøbugten. Eftersøgningen fortsatte natten igennem, men redningsaktionen indstillet tidligt torsdag morgen uden resultat.
Kl. 09.34 blev en livløs mand fundet i vandkanten ved Morænebakken i Veddinge Bakker, Fårevejle. Han blev kort efter identificeret som den 48-årige mand, som havde været med på jollen. Han blev erklæret død og de pårørende blev herefter underrettet. Politi og redning fortsætter søgningen efter jollen og den 55-årige mand, som fortsat er savnet.