Falsk sikkerhedsmedarbejder – campingområde F
Kl. 22.25 i går henvendte en 17-årig ung mand fra Bagsværd sig til festivalvagterne, der tilkaldte politiet. Den 17-årige var lidt tidligere blevet opsøgt af en ukendt mand, der foregav at være en af festivalens sikkerhedsfolk. Manden ville derfor visitere den 17-årige, der opdagede, at manden ved visitationen ”plantede” en pose med noget hvidt pulver, som manden efterfølgende fremviste.
Straks herefter forsvandt manden og medtog posen med det hvide pulver (ukendt stof). Den mistænkelige mand blev beskrevet som: mand, afrikansk af udseende/mulat, dansktalende, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, sort kort hår, iført mørk sweatshirt og lange bukser.
Politiet gør opmærksom på, at festivalens service- og securitypersonale er markeret med særlige veste.