Politiet: 80-årig mand dræbt

Drabsoffer i Vemmelev er endeligt identificeret

Der er nu foretaget endelig identifikation af personen, der blev fundet dræbt i søndags.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi modtog i søndags 9:25 anmeldelse om en brand i en landejendom på Slagelse Landevej i Vemmelev. I forbindelse med slukningen blev liget af en person fundet, som senere viste sig at være blevet dræbt inden branden.

Der er nu foretaget endelig identifikation af den dræbte. Der er tale om ejendommens 80-årige mandlige beboer.

Politiets kan ikke oplyse mere i øjeblikket.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)