Politiet advarer mod disse falske “arbejdere”

En gruppe udenlandske mænd kører for tiden rundt til husstande i Østjylland og tilbyder mod kontantbetaling at udføre meget specifikt arbejde. Det drejer sig om at rense fliser eller lave andet havearbejde.

Erfaringerne er dog, at kvaliteten af deres arbejde er yderst tvivlsom, og at prisen ofte ender med at blive meget høj.

Østjyllands Politi har de seneste par uger fået flere anmeldelser om mændene. Senest fra en beboer på Grønløkke Allé i Tranbjerg, der i går eftermiddag sagde nej tak til tilbud om fliserensning. Manden, der afgav tilbuddet, talte engelsk og var kørende i en hvid varebil.

Østjyllands Politi råder borgerne til at afvise mændenes tilbud, da det er tvivlsomt, om de arbejder under lovlige forhold, og der ofte er tvister om prisen, som kan ende med at blive meget høj.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)