Politiet afgiver skud

Fyns Politi modtog den 31. december klokken 11:00 en anmeldelse om, at to mænd var i gang med at stjæle to biler på en ejendom på Holmehavegyden i Brylle ved Tommerup.

Fyns Politi modtog den 31. december klokken 11:00 en anmeldelse om, at to mænd var i gang med at stjæle to biler på en ejendom på Holmehavegyden i Brylle ved Tommerup.
Ejeren af ejendommen opdagede, hvad der var i gang, og han forsøgte at stoppe tyveriet. I den forbindelse blev han efter de foreløbige oplysninger slået ned. Mandens søn og svigerdatter var også på ejendommen og dukkede op. I den forbindelse blev de tilsyneladende forsøgt påkørt. De kom ikke noget til.

Det lykkedes de to gerningsmænd at stikke af fra stedet i den ene bil. Fyns Politi var meget tæt på gerningsstedet og eftersatte hurtigt de to gerningsmænd. Cirka 10 minutter senere forulykkede den stjålne bil ud for Møllegyden 18 i Brylle. Det lykkedes gerningsmændene at få bilen i gang igen, og den kørte derefter direkte mod de to betjente på stedet. I et forsøg på at få gerningsmændene til at stoppe, afgav politipatruljen derfor i alt tre skud – først et varselsskud og derefter yderligere to skud mod bilen, men bilen fortsatte alligevel flugten.

Klokken 12:52 fandt politiet bilen på en mark i området. En halv time senere – klokken 13:20 – blev en gerningsmand anholdt i samme område.
Den anholdte gerningsmand er ikke blevet ramt af politiets skud, og han har oplyst til politiet, at hans medgerningsmand heller ikke blev ramt. Politiet er fortsat til stede i området i forbindelse med efterforskningen. Medgerningsmanden er fortsat på fri fod.

LÆS OGSÅ:  Voldtægtsforsøg på ung kvinde – her er de nye oplysninger fra politiet

Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)