Politiet efterlyser disse udlændinge. Kan du hjælpe?

Hjemmerøveri mod par i Varde – har du set tre unge mænd?

Et par på henholdsvis 58 og 59 år blev tirsdag aften omkring klokken 23 udsat for et hjemmerøveri i deres villa på Håndværkervej i Varde. Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at finde gerningsmændene.

Politiet fik anmeldelsen klokken 23.23. Tre unge mænd havde skaffet sig adgang til huset. Her truede de parret til at udlevere et mindre kontant beløb.

Politiet har foreløbige signalementer på de to af dem. Det drejer sig om:

A.

  • Yngre mand
  • Talte dansk med udenlandsk accent
  • Almindelig af bygning 175-180 cm høj
  • Iført sort hættetrøje, mørke bukser, mørke handsker og kondisko
  • Iført en form for fastelavnsmaske. Muligvis sort/hvidstribet, muligvis med en stribe, som lignede et lyn.

B.

  • Yngre mand
  • Talte dansk med udenlandsk accent
  • Almindelig af bygning 175-180 cm høj
  • Iført sort hættetrøje, mørke bukser, mørke handsker og mørke kondisko
  • Iført en form for fastelavnsmaske

C.

Intet signalement

De to ofre er chokerede, men har det ellers efter omstændighederne godt.

Det vides ikke, hvordan de tre gerningsmænd er forsvundet fra stedet. Hvis nogen i aftes i Varde har set to eller tre yngre mænd færdes sammen omkring klokken 23, vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre om det. Håndværkervej ligger tæt på Nordre Boulevard og på både en Lidl og en Rema 1000 forretning.

LÆS OGSÅ:  To danske mænd tæsker Netto-medarbejder – politiet beder om hjælp

Politiet beder også om, at man kigger efter dele af tøjet og forklædningen, som gerningsmændene kan have smidt fra sig i affaldsspande, containere, i bevoksning etc.

Kan du hjælpe, så ring 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)