Politiet efterlyser fedladen udlænding – ville “samle penge ind til handicappede børn”

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede onsdag en 21-årig rumænsk kvinde ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

Den 21-årige rumæner er sigtet for tricktyveri mod en ældre kvinde i Esbjerg.

Den 21-årige kontaktede kvinden på hendes bopæl under påskud af at samle penge ind til handicappede børn. På denne måde afledte den 21-årige den ældre kvindes opmærksomhed, hvorefter en ukendt gerningsmand stjal kvindens tegnebog.

Den sigtede blev varetægtsfængslet i 14 dage.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser i forbindelse med hændelsen en fedladen 25 – 30 årig mand, mørk i huden, formentlig østeuropæisk af oprindelse, sort hår og 165 – 170 centimeter høj.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)