Politiet efterlyser denne mand

Den 61-årige Michael Knud Skovgaard er forsvundet fra en adresse i Bakkendrup ved Gørlev i Kalundborg kommune, hvor han er på besøg hos familie. Han er bosiddende i udlandet. Han er sidst set torsdag aften den 22. februar.

Familien og politiet har indtil videre forgæves ledt efter ham.

Han beskrives som: Mand, 61 år, dansk af udseende, 185 cm høj, spinkel af bygning og med brunt kort hår. Iført armygrøn frakke og brune støvler.

Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde ham og opfordrer borgerne især i området omkring Bakkendrup, Gørlev og Tissø til at kontrollere udhuse/ garager / skure mv., hvis han i kulden skulle have søgt ophold sådanne steder.

Oplysninger i sagen om den forsvundne mand bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448 eller til nærmeste politi via tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)