Site icon 24NYT

Politiet efterlyser mellemøstlig/slavisk gerningsmand til røveriforsøg

Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at få identificeret en person, der er mistænkt for at have forsøgt at frarøve en mobiltelefon på Roskilde Station den 4. maj 2020.

 

Midt- og Vestsjællands Politi har i knap en måned efterforsket en sag om forsøg på røveri på Roskilde Station den 4. maj 2020, hvor en gerningsmand forsøgte at frarøve en mobiltelefon. Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere manden fra overvågningsbillederne, som er mistænkt for at stå bag forsøget.

På Roskilde Station den 4. maj 2020 omkring klokken 21.00 stod en 18-årig mand fra Køge og ventede på toget mod Borup på perron 1, da en person forsøgte at frarøve hans mobiltelefon. Den mistænkte mand var forinden højlydt og gestikulerende på perronen.

Den mistænkte gerningsmand kom fra spor 2-3 via tunnelen, nærmede sig den 18-årige og forsøgte at fravriste telefonen, hvorefter han tildelte den forurettede et spark på benet og løb fra stedet.

Politiet offentliggør nu billeder af manden, da efterforskningen indtil nu ikke har haft held med at få manden identificeret. Borgere, der har kendskab til mandens identitet eller hans tilholdssted, bedes kontakte politiet med oplysningerne.

Manden beskrives som:
A: Mand, mellemøstlig/slavisk af udseende,
30-40 år,
175 cm, normal til kraftig af bygning,
brun hudfarve,
sort kort (ca. 5 cm) hår med lidt grå eller lys farve i hårtoppen,
tykke mørke øjenbryn, ingen skæg.
Talte ikke dansk.
Iført hvid tætsiddende skjorte, hvide jeans og sorte sko,
Medbragte brun papirspose og muligvis lille lap papir i hånden.

 

Oplysninger om mandens identitet eller indikationer på, hvor han formodes at opholde sig kan gives til Midt- og Vestsjællands Politi på 114.

Exit mobile version