Site icon 24NYT

Politiet efterlyser vidner til drab

Arkivfoto - Politiet.

Fyns Politi beder om hjælp til at få kontakt til en række vidner i forbindelse med drabssagen i Munkebo, hvor en 28-årig mand den 12. august afgik ved døden, efter han dagen før, tirsdag den 11. august, omkring klokken 18.20 blev stukket i maven med en kniv under et slagsmål.

Den dræbte var oppe at toppes med en 29-årig mand, som han havde en familiemæssig relation til.
Under slagsmålet blev han stukket i maven med en kniv. Dagen efter afgik han ved døden på sygehuset. Den mistænkte i sagen er varetægtsfængslet.

Slagsmålet fandt sted omkring t-krydset Lindøalleen/Nørregade i Munkebo. Politiet har været i kontakt med flere vidner i sagen, som har oplyst, at de også så flere andre på stedet. Det er disse personer, som politiet nu efterlyse at komme i kontakt med.

Det drejer sig om to personer, som stod hver for sig og kiggede, mens de to mænd var oppe at toppes. Der er også beskrivelser af flere biler, som kørte forbi stedet, hvor slagsmålet fandt sted og stoppede op, henvendte sig til de stridende parter og bad dem holde op med at slås.

Politiet vil meget gerne opfordre de to personer, der stod og kiggede på samt bilisterne i de forbipasserende biler om at kontakte politiet på telefon 114.

”Vi håber rigtig meget, at de pågældende vil henvende sig til os. Selv om vi har en varetægtsfængslet person, som vi formoder er gerningsmanden, så er der stadig flere væsentlige detaljer, som vi mangler at få belyst. Vi ved med sikkerhed, at der var flere vidner på stedet omkring gerningstidspunkter, så vil jeg meget gerne opfordre til, at de kontakter os – også selv om, de ikke nødvendigvis selv mener at have se noget relevant”, siger politikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi,

Den 29-årige mistænkte i sagen blev den 12. august varetægtsfængslet i fire uger.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!