Politiet har her til morgen skudt mod en mand i Ballerup.
Kl. 06:49 har betjente fra Københavns Vestegns Politi afgivet skud mod en mand i begyndelsen af 30’erne på en adresse i Tyrens Kvarter i Ballerup. Manden er kørt på hospitalet, og der er for nu ikke oplysninger om hans tilstand. Skuddene blev afgivet i forbindelse med en politiforretning, hvor der blev trukket kniv.
I sager, hvor politiet affyrer skud mod en borger, overdrages sagen altid til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Derfor er det nu DUP, der efterforsker omstændighederne ved skudepisoden, og Københavns Vestegns Politi har derfor ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Manden vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør – formentlig in absentia.