Politiet: Hvem er denne mand?

Københavns Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for røveri og grov vold på Christianshavn.

Røveriet og den grove vold blev begået omkring kl. 03.30 natten til lørdag den 22. august 2020 på Christianshavn i København. Her blev en mand frarøvet diverse værdigenstande og udsat for grov vold.  I den forbindelse efterlyser politiet en gerningsmand, der beskrives som:

  • Mand
  • 20-30 år
  • Kort, mørkeblond hår
  • Mørkeblond fuldskæg

Den efterlyste mand var på gerningstidspunktet iført en sort t-shirt, gule arbejdsbukser, sorte sikkerhedssko og et lille grønt tørklæde.

Kan du genkende manden på billedet, eller har du andre oplysninger om sagen, beder vi dig kontakte Københavns Politi på tlf.  1-1-4.

Foto fra overvågningskamera.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)