POLITIET: “DET HER ER IKKE NOGEN DØDSTRUSSEL.”

Privatfoto.

Det var en rystet advokat, som sent onsdag aften modtog en ubehagelig besked via Facebook.

Advokaten er Rasmus Paludan, og han er bl.a. kendt som forsvareren i den aktuelle blasfemisag fra Nordjylland.

En hjælpsom borger kontaktede Paludan og sendte ham billede af et kors, som var opstillet på Jagtvej 69, hvor det tidligere ungdomshus lå.

På korset står Rasmus Paludans navn efterfulgt af det, der angiveligt forestiller hans fødsels- og dødsdato. Fødselsdagen er angivet med en række spørgsmålstegn, mens “dødsdatoen” er angivet som 31.5.2017.

Under datoerne er skrevet følgende ordlyd: “Han vil ikke blive savnet”.

Udover at være advokat er Rasmus Paludan journalist og en flittig arrangør af demonstrationer, der som regel fokuserer på frihedsrettigheder.

Korset som d. 7. juni var opstillet på Jagtvej 69. (Privatfoto)

Politislag mod autonome

Og netop en sådan demonstration var Paludan leder af onsdag i sidste uge, hvilket svarer til “dødsdatoen”, som var anført på korset.

Demonstrationen fandt sted ud for samme adresse, som omtalte kors var opstillet,  altså Jagtvej 69, og endte med at politiet måtte trække stavene og tildele en række autonome bøller slag. (Se video nedenfor)

24NYT har talt med Rasmus Paludan, og spurgt om han har anmeldt det, som kunne opfattes som en dødstrussel.

“Det er bare et bræt”

Paludan oplyser til avisen, at han, efter at have fjernet korset, bragte det til politistationen på Købehavns Hovedbanegård for at anmelde det, han opfatter som en alvorlig dødstrussel.

“Til min overraskelse var politiassistenten helt uinteresseret og sagde aggressivt, at det bare var et bræt med noget tekst på”, udtaler Paludan og fortsætter; “Jeg forsøgte at forklare sagens sammenhæng, men det var hun helt ligeglad med”. 

Advokat Rasmus Paludan.

Rasmus Paludan har i en række videoer og lydfiler på sin Facebook-side gennem de sidste måneder dokumenteret, at han systematisk bliver chikaneret og truet af folk, han selv betegner som værende fra det autonome miljø.

 

 

24NYT har i en mail til Københavns Politi bedt om en kommentar til sagen.

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb