Site icon 24NYT

Politiet: Kan nogen genkende denne mand?

Onsdag den 28. oktober 2018 blev supermarkedet Rema 1000 på Ørestads Boulevard 58 i København S udsat for et røveri. Gerningsmanden var maskeret, og det er derfor begrænset med beskrivelser af pågældende. Derfor efterlyser Københavns Politi nu personen via hans lidt særprægede beklædning.

Gerningsmanden beskrives som cirka 180 centimeter høj. Han var på gerningstidspunktet iført en mørkegrå hættetrøje af mærket Sail Antarctica Expedition med et meget tydeligt logo på ryggen. Ud over den markante trøje, var han iført blå jeans og sorte sko af mærket New Balance. Under hættetrøjen bar han sorte skibriller.

Personen havde desuden en karakteristisk fodstilling og gang med udadvendte fødder (se foto for detaljer).

Røverisektionen hos Københavns Politi beder folk med kendskab til en person, der ejer den karakteristiske trøje på billederne, og/eller en person med en lignende fodstilling eller i øvrigt har kendskab til personen på billederne om at kontakte dem på 114.

Exit mobile version