Eftersøgningen efter den bortgåede 83 årige Preben Enhard i Sindal har pågået hele dagen i dag.
Der har i går, hele natten og hele dagen i dag været intens eftersøgning med hundepatruljer og helikoptere i Sindal og området omkring Sindal efter den bortgåede – uden resultat.
I nat og hele søndagen har politihjemmeværnet hjulpet med til med eftersøgningen med ca. 25 m/k. Desuden har borgere i området hjulpet massivt til med eftersøgning og det vurderes at ca. 150-200 borgere har hjulpet til med søgningen i byen.
Sindal by og nærområde er afsøgt med personale og hundepatruljer samt afsøgt med borgerne i byen uden resultat.
Nordjyllands Politi har dog stadig behov for borgernes hjælp i denne eftersøgning.
Politiet beder stadig borgerne om at holde øje efter den eftersøgte person og straks ringe til 114 hvis man ser ham. Man må meget gerne stadig holde øje og tjekke egne haver og udhuse og lignende.
Desuden vil politiet gerne i kontakt med vidner eller borgere som kan have set eftersøgte umiddelbart efter han gik fra Plejehjemmet i Vendelbogade. Han forlod plejehjemmet lørdag i tidsrummet mellem kl. 1830-1930.
Det er vigtigt for politiet, i forbindelse med den evt. videre eftersøgning, at modtage oplysninger fra borgere om den eftersøgte person.
Nordjyllands politi har i hele perioden været i tæt kontakt med de pårørende.
Henvendelse kan ske døgnet rundt til Nordjyllands politi på 114.