Politiet leder stadig efter ham

Midt- og Vestjyllands Politi leder fortsat efter en 69-årig mand fra Kibæk, der ikke er set, siden han forlod sit hjem onsdag den 7. september. Manden kan ikke klare sig selv.

 

Politiet leder fortsat efter den 69-årige Ioan, der om formiddagen onsdag den 7. september 2002 forlod sit hjem i Kibæk og har været savnet siden.
Efterforskningen har vist, at Ioan cirka klokken 11.45 den 7. september kom gående i sydlig retning på en sti parallelt med Brogade i Kibæk. Han fortsatte herefter videre sydpå ad Solbakken. Er Ioan fortsat i den retning, ville han gå ad Vardevej mod syd ud af Kibæk og derefter nå til Assing og måske Sdr. Felding.

Midt- og Vestjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, der kan have set den 69-årige mand og opfordrer også folk i Kibæk og området syd for Kibæk til at kigge i haver, udhuse og lignende. Det er vanskeligt at sige, hvor langt manden kan være nået, da han er godt gående.
69-årig mand fra Kibæk, der er savnet

 

Ioan beskrives som

  • Mand
  • 69 år
  • 165-170 cm.
  • Rumænsk oprindelse
  • Taler ikke dansk
  • Spinkelt bygget
  • Kort, gråt hår
  • Hvid/lysegrå bluse på med høj hals
  • Mørke træningsbukser
  • Grå hue
  • Blå sko med hvid sålkant

Den savnede 69-årige mand

Midt- og Vestjyllands Politi har ledt efter den 69-årige mand siden den 7. september og har også bedt offentligheden om hjælp, men har altså endnu ikke fundet ham.

LÆS OGSÅ:  Video: Somaliere efterlyses – tæskede 55-årig mand og stjal hans pung

Har du set Ioan eller har andre oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde ham, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)