Politiet leder efter tre arabere – kan du hjælpe?

Nordsjællands Politi søger oplysninger fra borgere, der kan have viden om et røveri begået søndag aften mod et supermarked i Blovstrød.

Søndag klokken 20.32 blev Rema 1000 i Blovstrød udsat for et røveri, da tre maskerede mænd trådte ind i butikken og med en pistol eller en pistollignende genstand truede en medarbejder til at udlevere kontanterne fra et kasseapparat.

Efter røveriet flygtede de tre mænd fra supermarkedet via butikkens parkeringsplads i retning mod Blovstrød Kro. Politihunde har sidenhen sporet sig frem til, at der har holdt en flugtbil på parkeringspladsen ved Blovstrødhallen, men bilens fabrikat og udseende er endnu ukendt. Nordsjællands Politi søger derfor oplysninger fra borgere, der kan have set de tre mænd eller bilen før eller efter røveriet.

– Det her er noget, vi ser meget alvorligt på. Det er selvsagt voldsomt ubehageligt at blive truet med en pistol, bare fordi man passer sit arbejde, og derfor går vi allerede nu ud og beder borgerne om at henvende sig, hvis de har bemærket noget, fortæller politikommissær Morten Riisager fra Nordsjællands Politi.

De tre mænd beskrives som:

A: Mand. Kropsbygning: Almindelig. Cirka 180 cm høj. Yderligere kendetegn: talte muligvis arabisk indbyrdes med de andre gerningsmænd. Dybe stemmer. Talte: Dansk med accent. Iført: mørkt tøj og mørk maskering. Bevæbnet med sølvfarvet pistol.

B: Mand. Kropsbygning: Almindelig. Cirka 180 cm høj. Yderligere kendetegn: Talte arabisk med de andre gerningsmænd med dybe stemmer. Talte: Arabisk. Iført: mørkt tøj og mørk maskering. Medbragte: En sort rygsæk, som blev brugt til pengene fra kassen.

LÆS OGSÅ:  50-årig mand dræbt i alvorlig trafikulykke

C: Mand. Kropsbygning: Almindelig. Cirka 180 cm høj. Yderligere kendetegn: Talte arabisk med de andre gerningsmænd med dybe stemmer. Talte: Arabisk. Iført: mørkt tøj og mørk maskering.

– Vi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget i området, da røveriet fandt sted. Det med hellere at ringe 114 én gang for meget end én gang for lidt gælder også i dette tilfælde. Vi har dog allerede nu nogle gode spor at arbejde ud fra, men af hensyn til den videre efterforskning, holder vi vores viden for os selv på nuværende tidspunkt, slutter Morten Riisager.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)