Politiet med meddelelse om stenkast mod bil

Der vil gå nogle dage, før tekniske undersøgelser kan sige noget om, hvorvidt noget fundet stenmateriale i aftes ramte en bil ved en motorvejsbro. Derfor efterforskes der fortsat bredt i sagen. Der afhøres blandt andet mennesker i nærheden af broen over den sønderjyske motorvej, og der bliver foretaget yderligere undersøgelser ved broen.

Det skal understreges, at Syd- og Sønderjyllands Politi fortsat ikke ved, om der har været tale om et bevidst stenkast.

Vi vil fortsat meget gerne høre fra alle, der mener at have set eller hørt noget, der kan have forbindelse til sagen omkring anmeldelsestidspunktet mandag klokken 18.14.

Broen ligger mellem afkørsel 69 og 70 på E45 den sønderjyske motorvej. Det er mellem Haderslev og Rødekro. Har man informationer, kan man ringe til 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)