En 23-årig mand med tilknytning til Odense er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for medvirken til drab og forsætlig brandstiftelse.
Den 23-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger – frem til den 2.maj 2022. Han er sigtet for medvirken til drabet på en 19-årig mand, der blev dræbt af skud den 27. februar klokken 02:20, mens han sad i en bil på parkeringspladsen bag KFC og Netto ved krydset Nyborgvej/Ejbygade. Han er desuden sigtet for at have sat ild til den røde Toyota Aygo, der blev brugt som flugtbil efter drabet. Bilen blev efterfølgende brændt af på en parkeringsplads ved et lille skovområdet på Grevenlundsvej i Odense. Mandan blev søndag anholdt i et sommerhusområde i Sønderjylland.
Politiet vurderer, at den anholdte har tilknytning til den ene af de to stridende grupperinger i Vollsmose og Nyborgvej-området.
Den 23-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens §237 jf. §23 – medvirken til drab ved samt for overtrædelse af straffelovens §181 – forsætlig brandstiftelse.
Da grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, har Fyns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.