Politiet melder om “alvorligt overfald”

Kl. 15.37 i dag modtog politiet en anmeldelse via 112 om et alvorligt overfald på Amerikavej i Hobro.

En person er hårdt tilskadekommen som følge af overfaldet, og fire maskerede gerningsmænd er stukket af fra stedet.

“Vi har sendt politi-styrker til området, hvor vi er massivt til stede,” siger politikommissær Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Politiet er pt. i gang med en større efterforskning i området, og der udsendes mere information snarest.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)