Politiet: Mistænkeligt dødsfald – mand fundet død i Broager

Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger dødsfald

Der skal afholdes ligsyn efter anmeldelse om en dødfunden ældre mand nær Broager. Der er dog umiddelbart intet, der tyder på, at der er sket en kriminel handling forud for dødsfaldet.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 09.41anmeldelse om en dødfunden 86-årig mand i sin bolig nær Broager i Sønderborg Kommune.

Politi og redningsberedskab ankom efterfølgende til stedet.

Dødsfaldet bliver i øjeblikket efterforsket som et såkaldt mistænkeligt dødsfald, hvilket blandt andet betyder, at der skal afholdes ligsyn for at afdække den egentlige dødsårsag. Men der er umiddelbart intet, der tyder på, at der er sket en kriminel handling forud for dødsfaldet.

Den afdøde er identificeret og de pårørende underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)