To får fundet døde i skur
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog fredag en anmeldelse af mistanke om vanrøgt af dyr.
En patrulje fandt to døde får på en adresse i Padborg. De døde får lå i et skur, som flere har råderet over.
Politiet tilkaldte embedsdyrlægen, der besigtigede dyrene. Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker sagen og afventer nu en udtalelse fra embedsdyrlægen.