Midt- og Vestjyllands Politi indfører fra den 17. februar 2022 fem nattelivszoner fordelt på Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg. I nattelivszonerne må personer, der er idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, ikke færdes eller opholde sig i nattetimerne.
Mange glæder sig helt sikkert over, at det nu igen er muligt at danse natten lang på det lokale diskotek eller nyde en drink med gode venner i baren. Men er man dømt kriminel og har fået forbud mod at deltage i nattelivet, så bliver mulighederne for en bytur i Midt- og Vestjylland nu endnu mere indskrænket. Fremover vil man nemlig kunne straffes for at bryde forbuddet, lige så snart man efter midnat bevæger sig ind i et af fem områder, som Midt- og Vestjyllands Politi netop har udpeget som nattelivszoner. Zonerne ligger i fire af politikredsens større byer: Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg.
Nattelivszoner dækker populære gå-i-byen-områder
De midt- og vestjyske nattelivszoner dækker bydele, hvor mange mennesker færdes i aften- og nattetimerne.
”De fem områder, vi nu udpeger som nattelivszoner, har alle en koncentration af serveringssteder, som trækker rigtig mange mennesker til i nattetimerne, og som giver livlig aktivitet også uden for serveringsstederne. Derudover er beslutningen selvfølgelig baseret på en grundig analyse af den kriminalitet, der er relateret til nattelivet i vores politikreds, og på lokalpolitiets erfaringer med de forskellige gå-i-byen-områder”, fortæller politiinspektør Martin Løye, der er linjechef for Midt- og Vestjyllands Politis beredskab, og som har ledet arbejdet med at indføre nattelivszoner.
Herning, Holstebro og Silkeborg får hver én nattelivszone, mens der er udpeget to områder i Viborg. Kortudsnit, der viser afgrænsningen af de forskellige nattelivszoner, findes længere nede i artiklen.
Forbud gælder i hele landet
Begrebet nattelivszoner blev indført i den danske lovgivning den 1. juli 2021. Da trådte en lovændring nemlig i kraft, som betyder, at personer, der bliver dømt for visse former for kriminalitet begået i nattelivet – for eksempel vold eller våbenbesiddelse – kan blive idømt et forbud mod at deltage i nattelivet. Samtidig blev det muligt for politiet at udpege nattelivszoner, hvor personer, der er idømt et forbud, ikke må færdes i nattetimerne.
Er man idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, må man fra kl. 00.00-05.00 hverken færdes eller opholde sig på serveringssteder, der serverer stærke drikke, eller i de nattelivszoner, som politiet har udpeget. Forbuddet gælder i hele landet. Uanset hvor man er dømt, må man altså ikke noget sted i Danmark befinde sig på den omtalte type serveringssteder eller bevæge sig ind i et område, der er defineret som nattelivszone. En person, der er idømt et opholdsforbud, må dog gerne opholde sig uden for et serveringssted, hvis der ikke er oprettet en nattelivszone i området.
Et mere trygt natteliv
Foreløbigt gælder nattelivszonerne i Midt- og Vestjylland fra den 17. februar 2022 til den 16. februar 2024 med mulighed for forlængelse. Håbet er, at indførelsen af nattelivszoner kan være med til at gøre det mere trygt at gå i byen.
”Bliver man idømt et forbud mod deltagelse i nattelivet, så må man ganske enkelt ikke færdes i nattelivszonerne – hverken i vores politikreds eller i andre kredse. Det må være rart som offer for vold at vide, at ens overfaldsmand ikke må færdes frit i nattelivet. Og så håber jeg selvfølgelig, at det i det hele taget gør byturen mere tryg for alle dem, der godt kan finde ud af at have en festlig aften i byen, uden at det skal ende i vold eller lignende”, siger politiinspektør Martin Løye.
Bøde og fængselsstraf
Render man ind i politiet i en nattelivszone eller på en beværtning, mens man er idømt et opholdsforbud, kan det i førstegangstilfælde resultere i en bøde på 10.000 kroner. Sker det flere gange, vil straffen som udgangspunkt være 30 dages fængsel.
Den dømte har selv ansvar for at holde sig orienteret om, hvor i landet, der er oprettet nattelivszoner. Der vil i Midt- og Vestjylland ikke blive skiltet med zonerne.