Rigspolitiet indskærper brugen af betalingskort i politiet og anklagemyndigheden og indfører nye skærpede retningslinjer.
Baggrunden er en stikprøvekontrol af en række korttransaktioner fra Rigsrevisionen, som har vist, at flere af politiets ansatte i modstrid med retningslinjerne har brugt privathæftende firmakort til private køb. Betaling for købene er opkrævet via medarbejdernes private bankkonti og er ikke efterfølgende blevet refunderet af politiet. Derfor er der ikke konstateret svig med politiets midler i forbindelse med disse køb. Ikke desto mindre er det i modstrid med politiets retningslinjer for brug af betalingskort. Derfor lukkes alle betalingskort nu, og retningslinjerne og kontrollen med udstedelse og anvendelse af nye firmakort i politiet og anklagemyndigheden strammes væsentligt op.
Som led i Rigsrevisionens undersøgelse, der bl.a. ser på anvendelsen af politiets og anklagemyndighedens medarbejderudstedte betalingskort er der konstateret 217 korttransaktioner i 2019, hvor privathæftende betalingskort er blevet benyttet til private køb. Selvom der er tale om køb, som medarbejderen selv hæfter for, og hvor beløbene er opkrævet via medarbejderens egen konto, så er det i strid med gældende retningslinjer for anvendelse af betalingskort.
Rigsrevisionens undersøgelse fokuserede på transaktioner, som så problematiske ud. Det drejede sig om 233 korttransaktioner i 2019. Heraf viste 217 transaktioner sig at være i forbindelse med private køb.
“Vi kan konstatere, at flere medarbejdere har brugt politiets betalingskort til private formål. Det er langt fra godt nok, og vi tager opfølgningen herpå meget alvorligt. Jeg konstaterer samtidig, at ingen medarbejdere har forsøgt at få deres udgifter til privatforbrug refunderet hos politiet eller anklagemyndigheden,” siger økonomidirektør i Rigspolitiet, Andreas Langsted.
Selv om medarbejdere således ikke har fået refunderet de private udgifter, viser en konkret sag fra 2017, at politiet og anklagemyndigheden subsidiært hæfter for forbruget på de privathæftende betalingskort. Sagen fra 2017 resulterede i, at Rigspolitiet hæftede for en restance over for betalings-kortudsteder, inden en medarbejders kort blev lukket. Rigspolitiet har efterfølgende sendt gælden til opkrævning hos skattemyndighederne, og Gældsstyrelsen har inddrevet gælden hos den tidligere medarbejder i 2020.
Alle betalingskort spærres og retningslinjerne for udstedelse af nye skærpes
Som konsekvens af de konstaterede korttransaktioner, der strider mod politiets egne retningslinjer, har Rigspolitiet spærret alle udstedte kort i politiet og anklagemyndigheden. Derudover er retningslinjerne for brug af politiets betalingskort blevet tydeliggjort og kriterierne for udstedelse skærpet.
”Vi har nu spærret alle betalingskort i politiet og anklagemyndigheden og skærpet kriterierne for adgang til firmakort. Samtidig styrker vi ved udstedelse af nye betalingskort tilsynet med, at kortene ikke anvendes til private køb, ligesom vi yderligere indskærper, at firmakort udelukkende må benyttes til tjenstlige udgifter,” siger økonomidirektør i Rigspolitiet, Andreas Langsted.
Fremover udstedes betalingskort kun til medarbejdere med et særligt behov f.eks. medarbejdere med betydelig rejseaktivitet, hvilket væsentligt vil reducere antallet af udstedte betalingskort. Der vil samtidig være tale om betalingskort, der udelukkende er firmahæftende og dermed vil være tilknyttet politiet og anklagemyndighedens bankkonti, hvilket skal styrke tilsynet med, at kortene ikke anvendes privat.
Rigsvisionens undersøgelse har altså fundet 217 transaktioner, som Rigspolitiet har konstateret har været til private formål. Det drejer sig hovedsageligt om køb inden for indkøbskategorierne tøj, kontanthævninger, Mobile Pay samt betaling på barer og diskoteker.
”Vi må konstatere, at vi ikke har fået kommunikeret retningslinjerne for anvendelsen af betalingskort godt nok, og vi har ikke været skarpe nok med at føre tilsyn med, at vores betalingskort ikke anvendes til private køb, og at alle kort spærres, når medarbejdere fratræder. Det bliver der rettet op på nu.” siger Andreas Langsted.